| Georg Baselitz | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Pseudonym | Georg Baselitz |
| Født | Hans-Georg Kern 23. januar 1938 Deutschbaselitz, Sachsen, Tyskland, Kamenz, Sachsen, Tyskland |
| Død | 30. april 2026 (88 år) Salzburg, Østrig |
| Nationalitet | |
| Søskende | Günter Kern |
| Ægtefælle | Johanna Elke Kretzschmar (fra 1962) |
| Børn | Daniel Blau, Anton Kern |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af | Royal Academy, Académie des beaux-arts, Akademie der Künste, Bayerische Akademie der Schönen Künste |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, billedhugger, tegner, universitetsunderviser, scenograf, forfatter, kunstner, illustrator |
| Fagområde | Malerkunst, skulpturkunst, kunst |
| Deltog i | Documenta 6, Documenta V, Documenta 7 |
| Arbejdsgiver | Universität der Künste Berlin |
| Arbejdssted | Derneburg, Inning am Ammersee, Berlin |
| Elever | Matthias Reinmuth, SEO, Christian Awe |
| Kendte værker | Die große Nacht im Eimer |
| Genre | Neoekspressionisme |
| Bevægelse | Neoekspressionisme |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen (2012), Villa Romana-prisen (1965), Kommandør for Kunst- og Litteratur (2002), Goslarer Kaiserring (1986), Niedersächsischer Staatspreis (2003) med flere |
| Information med symbolet | |
Georg Baselitz (egentlig Hans-Georg Kern; født 23. januar 1938 i Deutschbaselitz i Sachsen, død 30. april 2026) var en tysk-østrigsk nyekspressionistisk maler, billedhugger og grafiker.
Hans Georg Kern studerede fra 1957 på Hochschule der Künste Berlin, hvor han 1992-2003 var professor, og forlod i 1958 DDR for at bosætte sig i Vestberlin. Kunstnernavnet Baselitz tog han i 1961 efter sin hjemby Deutschbaselitz (de).
Allerede i 1960'erne flyttede han med sine billeder grænserne for maleriets muligheder med en radikalt ekspressiv stil, provokerende billedtemaer og motiviske inversioner. I 1963 udstillede Baselitz et maleri med titlen "Den store nat der gik i vasken", der viser en masturberende dreng, på Galerie Werner und Katz i Berlin. Grundet det anstødelige indhold blev maleriet konfiskeret af politiet, og dette fremkaldte en af de største skandaler i nyere tysk kunsthistorie. I 1970'erne og 1980'erne inspirerede Baselitz en gruppe af neoekspressionistiske tyske kunstnere, også kaldet die Jungen Wilden, der fokuserer på deformation og dynamikken i farverne. Han blev berømt for fra 1969 at male sine billeder på hovedet. Han ses som en revolutionær maler, som tiltrækker beskuerens opmærksomhed til sine værker ved få dem til at tænke. Emnerne for malerierne synes ikke at have så stor betydning som værkets visuelle udtryk. Gennem hele sin karriere varierede Baselitz sin stil, og fra 1990'erne fokuserede han mere på klarhed.
Georg Baselitz har været repræsenteret på biennaler i Sao Paulo (1975), Venedig (1980 og 2015) og Peking (2003) såvel som på Documentaudstillingerne i Kassel (1972 og 1982). Han har haft store retrospektive udstillinger, bl.a. på Städel-Museum (de) i Frankfurt am Main (2016) og på Royal Academy of Arts i London. I 2006 viste Louisiana en retrospektiv udstilling, og i 2016 var han omfattende repræsenteret på Museum Jorn i Silkeborg.
Georg Baselitz boede fra 2013 i Salzburg, Østrig og havde fra 2015 også østrigsk statsborgerskab.
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
{{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp) (engelsk)| Spire Denne biografi om en tysker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |