Georges Seurat

Georges Seurat
Georges Seurat
	Georges Seurat, 1888
Personlig information
Født	2. december 1859 ; ancien 5e arrondissement de Paris, Frankrig
Død	29. marts 1891 (31 år) ; boulevard de Magenta, Frankrig
Dødsårsag	Overbelastning af hjernen; "Brain congestion" (engelsk)
Gravsted	Cimetière du Père-Lachaise
Nationalitet	Fransk
Mor	Ernestine Seurat født Faivre
Søskende	Émile Seurat
Ægtefælle	Blev aldrig gift
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	École nationale supérieure des Beaux-Arts
Elev af	Henri Lehmann
Beskæftigelse	Kunstmaler, tegner, teknisk designer
Fagområde	Malerkunst, Neoimpressionisme
Deltog i	Documenta III
Arbejdssted	Brest, Honfleur, Gravelines, Le Crotoy, Paris, Port-en-Bessin-Huppain
Elever	Charles Angrand
Kendte værker	En søndag eftermiddag på øen La Grande Jatte, Badere ved Asnières, Circusparade
Genre	Portræt, landskabsmaleri, genremaleri
Bevægelse	Neoimpressionisme, postimpressionisme, pointillisme
Signatur
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Georges-Pierre Seurat (født 2. december 1859 i Paris, død 29. marts 1891 i Paris) var en fransk kunstmaler. Han var elev ved École des Beaux-Arts i 1878 og 1879. Hans lærer var tilhænger af Jean Auguste Dominique Ingres, mens den unge Seurat var stærkt påvirket af Rembrandt og Francisco Goya.

Efter et års militærtjeneste i Brest, præsenterede Seurat tegningen Aman-Jean på Salon i 1883. Skitser af hans maleri De badende blev afvist af Salon det følgende år, hvilket medførte at Seurat og flere andre kunstnere grundlagde La Société des Artistes Independants.

Hans berømte maleri Un dimanche après-midi d'Ile de la Grande Jatte var midtpunktet på en udstilling i 1886. På den tid tilbragte Seurat vintrene i Paris og somrene på Frankrigs nordkyst. I løbet af sit korte liv producerede Seurat syv store og 60 mindre malerier samt tegninger og skitsebøger. Han værnede meget om sit privatliv, og ikke før hans pludselige død i Paris 29. marts 1891, fik hans venner kendskab til hans elskerinde, som var model for for hans maleri La Femme Qui Se Poudre / Jeune femme se poudrant.

Billeder

Andre værker af Georges Seurat
Stenhuggeren, 1882
Portræt af vennen Edmond Aman-Jean ^(fr)
Tegning fra 1883
De badende ved Asnières, 1883-84
Une baignade à Asnières
Fiskeren, 1884
Le Pêcheur
Kvinde der pudrer sig, 1888-90
La Femme Qui Se Poudre
En svømmetur ved Asnières, 1883-84
Une baignade à Asnières
Can-Can, 1889-90
Le Chahut ^(en)
Modellerne, 1888 (207,6 × 308 cm)
Les Poseuses ^(en)
Eiffeltårnet, 1889
La Tour Eiffel
Cirkus, 1891
Le Cirque

Referencer

↑ Artiklen 'Congestion of the brain' oplyser: "... The concept fell out of use with advances in medicine."
↑ Øen "La Grande Jatte" er Île de la Jatte ^(en) i Hauts-de-Seine – 48°53′44″N 2°16′7″Ø / 48.89556°N 2.26861°Ø / 48.89556; 2.26861
↑ Om det store maleri fra 1884 på 201×300 cm "Bathers at Asnières" ('Une baignade à Asnières', 'De badende') hos Nationalgallery.org.uk (engelsk) : "This large picture was Seurat’s first major composition, painted when he had not yet turned 25. He intended it to be a grand statement with which he would make his mark at the official Salon in the spring of 1884, but it was rejected. ... "

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Georges Seurat
Georges Seurat i Den Store Danske på Lex.dk af Finn Terman Frederiksen
Georges Seurat i Store norske leksikon af Trond Fagernes
Georges Seurat hos Britannica.com
Georges Seurat i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926) af Axel Holck

[1] Artiklen 'Congestion of the brain' oplyser: "... The concept fell out of use with advances in medicine."

[2] Øen "La Grande Jatte" er Île de la Jatte ^(en) i Hauts-de-Seine – 48°53′44″N 2°16′7″Ø / 48.89556°N 2.26861°Ø / 48.89556; 2.26861

[3] Om det store maleri fra 1884 på 201×300 cm "Bathers at Asnières" ('Une baignade à Asnières', 'De badende') hos Nationalgallery.org.uk (engelsk) : "This large picture was Seurat’s first major composition, painted when he had not yet turned 25. He intended it to be a grand statement with which he would make his mark at the official Salon in the spring of 1884, but it was rejected. ... "