Gerda Thune Andersen

Gerda Thune Andersen
Født29. august 1932 Rediger på Wikidata
Hellerup, Danmark Rediger på Wikidata
Død13. januar 2026 (93 år) Rediger på Wikidata
FarTroels Thune Andersen Rediger på Wikidata
ÆgtefælleNiels Kjølsen
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Kunstakademi,
École nationale supérieure des Beaux-Arts Rediger på Wikidata
Elev afJohannes Bjerg, Einar Utzon-Frank, Gottfred Eickhoff Rediger på Wikidata
BeskæftigelseBilledhugger, grafiker Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserNiels-prisen (2014) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Gerda Thune Andersens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gerda Sophie Thune Andersen (født 29. august 1932 i Hellerup, død 13. januar 2026) var en dansk-svensk billedhugger.

Gerda Thune Andersen var datter af fængselsoverlæge Troels Thune Andersen (1902-1955) og illustrator Karen Bergtrup Christiansen (1898-1991).

Gerda blev i 1958 gift med skovfører Nils Wiljelm Hammer Kjølsen. Hun studerede hos Gottfred Eickhoff, Johannes Bjerg og Einar Utzon-Frank ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København 1954–1959 og var i en periode i 1956 elev på École des Beaux-Arts i Paris. Hun fik et stipendium fra Carlsbergfondet i 1958 og dansk kunstakademiets guldmedalje i 1959 samt Niels Prizes udmærkelse i 2014. Fra midten af 1950'erne deltog hun i de fleste forårsudstillinger på Charlottenborg i København og fra 1965 på udstillinger hos Skånes kunstforening.

Mindeplade, skabt af Gerda Thune Andersen i 2013, for de 75 jøder som gemte sig på loftet i kirken i Gilleleje på flugt fra Gestapo i 1943

Blandt hendes offentlige arbejder kan bl.a. nævnes bronzeskulpturerne Tine ved Ängelholms sygehus, Legende barn i Bromölla og et minderelief over Niels Egede i Egedesminde på Grønland samt et keramikrelief i Rønne på Bornholm. I midten af 1960'erne bosatte hun sig i Skåne hvor hun byggede eget atelier og i begyndelsen af 1990-tallet flyttede hun derfra til Afrika, hvor hun periodevist var bosat i Mozambique, Laos og Kenya. Siden 2011 var hun virksom i Kairo. Hendes kunst bestod af relieffer, figurer eller portrætter udført i gips, træ, sten eller bronze.

Gerda Thune Andersens værker er repræsenteret i samlingerne på bl.a. Regionmuseet Kristianstad, Statens Museum for Kunst og Vendsyssel Kunstmuseum.

Kilder

  1. ↑ "Gerda Thune Andersen er død: Hun skabte stor kunst og fejede i pauserne". Politiken - Den levende avis. 2026-01-15. Hentet 2026-01-15.
  2. ↑ En kæmpe i dansk kunst er faldet. Dansk Billedhuggersamfund. Facebook 14. januar 2026. Arkiveret 15. januar 2026
  3. ↑ Rasmussen, Povl (2006). "Myten Bernadotte" (PDF). Politihistorisk Forening.
  4. ↑ "Hjælpearbejde til dansk politi". History Watch. Arkiveret fra originalen den 12. juli 2025. Hentet 22. oktober 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  5. ↑ Hansen, Mads Koch (18. marts 2023). "Danske læger i modstandsbevægelsen". Ugeskrift for Læger.
  6. ↑ Boest, E. (1990). Hjælpen før Bernadotte. ISSN 0905-7498.
  7. ↑ "Troels Thune Andersen - Ancestry®". www.ancestry.com.
  8. ↑ "Karen_Begtrup_Christiansen". www.piaper.dk.
  9. ↑ Háskólabókasafn, Landsbókasafn Íslands- (18. juli 1963). "Tímarit.is". timarit.is (islandsk).

Eksterne henvisninger