| Giovanni Cimabue | |
|---|---|
Giovanni Cimabue, 1568 | |
| Personlig information | |
| Født | 1240 Firenze, Italien |
| Død | 1302 Pisa, Italien |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Kunstmaler |
| Fagområde | Malerkunst, mosaik, fresko |
| Elever | Giotto di Bondone |
| Kendte værker | Sankt Frans, Santa Trinita Maestà, Maestà di Santa Maria dei Servi |
| Bevægelse | Trecento |
| Andet | |
| |
| Information med symbolet | |
Giovanni Cimabue (født ca. 1240, død ca. 1302) var en italiensk maler, som blev født i Firenze. Giorgio Vasari udpeger Cimabue som grundlæggeren af den ny stil i malerkunsten, en mere naturtro kunstretning, idet han dels gyder nyt liv i de overleverede, stive byzantinske former, dels danner en nødvendig forudsætning for sin elev Giotto di Bondones sejrrige gennembrud.
Hans levned er i høj grad uopklaret og hans værker er ikke sikkert fastslåede. Et uomtvisteligt arbejde af Cimabue er dog mosaikbilledet med frelseren og evangelisten Johannes i Domkirkens apsis i Pisa (1301-02), hvor Johannes-skikkelsen er af Cimabue. I øvrigt nævner Vasari en lang række værker af ham.
Han har nydt samtidens beundring, hvad fortællingen om hans store Madonna de' Rucellai på guldgrund viser. Dette arbejde skal nemlig under mængdens jublende beundring være båret i højtideligt optog fra kunstnerens bolig til dets bestemmelsessted i kirken Santa Maria Novella (moderne forskning tilskriver Duccio dette maleri). Dante lader ham i sin Divina commedia optræde i skærsilden på grund af kunstnerens stærke selvvurdering.
Blandt de Cimabue tilskrevne Madonna-billeder (i Akademiet i Firenze, i strengere, ædel stil) bliver vel næsten kun Trinità-madonnaen tilbage. Cimabue skal endvidere have arbejdet med større mosaikarbejder i Siena, i Assisi, hvor der i kirken San Francesco vises en hel række ret livfulde, men dårligt bevarede, vægmalerier af ham.
|