| Kutlingefamilien | |
|---|---|
Microgobius gulosus. | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukaryota |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Rygstrengsdyr) |
| Underrække | Vertebrata (Hvirveldyr) |
| Klasse | Actinopterygii (Strålefinnede fisk) |
| Orden | Gobiiformes (Kutlingeordenen) |
| Familie | Gobiidae |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Kutlingefamilien eller blot kutlinger (Gobiidae) er en familie af benfisk. Kutlinger er karakteriseret ved at deres bugfinner er sammenvoksede til en sugeskive, og ved at deres rygfinnes forreste del er pigfinnet med hårde stråler, ofte adskilt fra den bagerste del med bløde stråler. Familien er med over 260 slægter og omkring 2000 arter blandt de største fiskefamilier. Tidligere blev dyndspringere medregnet til kutlingerne, men regnes i dag for at tilhøre deres egen familie (Oxudercidae).
De fleste arter lever i troperne på lav vand. Hovedparten er havfisk, mens nogle få arter er ferskvands- eller brakvandsfisk. Størrelsen af kutlinger varierer fra 1 cm til omkring en halv meter i længden. De mindste er blandt verdens mindste hvirveldyr. Mange kutlinger er rovfisk. De har ofte territorier hvor hannen passer på æggene.
Ordet kutling er afledt af ordet 'kutte' som i ældre nydansk betyder 'vulva' eller 'skedeåbning'. Navnet henviser til de sammenvoksede bugfinner.

I Danske farvande findes blandt andet:


Nogle arter af kutling fiskes som spisefisk, bl.a. sortmundet kutling.
Flere arter af kutlinger er populære akvariefisk i saltvandsakvarier.
| Søsterprojekter med yderligere information: |