København i 1728 med fuldt udbyggede volde.Københavns volde i 1699.
Københavns bastionære befæstning er Københavns volde som omgav København fra år 1596, til de blev sløjfet i 1850'erne. Voldene blev bygget som forsvarsværk mod belejrende hære. Efter udviklingen af effektive kanoner var voldenes forsvarsmæssige værdi tvivlsom, da fjenden kunne slå lejr udenfor voldene og bombardere byen. Dette skete bl.a. under Københavns bombardement i 1807. (For at imødegå dette blev Københavns moderne befæstning bygget fra 1880’erne som en forsvarsring med større afstand til det centrale København.)
Den Bastionære befæstnings volde
Voldene blev navngivet -rækkefølgen genanvendes i senere afsnit:
Amagerport fra Oluf Nielsen: Kjøbenhavn paa Holbergs Tid, Copenhagen 1884, side 260.Vesterport fra Oluf Nielsen: Kjøbenhavn paa Holbergs Tid, Copenhagen, 1884, side 257.Fotografi af Vesterport taget i 1857 af Carl Anton Frantz Joseph Henschel.Parti af Nørreport set inde fra byen malet i første halvdel af 1800-tallet af C.W. Eckersberg. Malerisamlingen på Frederiksborg Slot.Østerport fra Oluf Nielsen: Kjøbenhavn paa Holbergs Tid, Copenhagen, 1884, side 259.
Quintus Bastion eller Christiani Quinti Bastion stammer fra årene efter 1682. Den er opkaldt efter kong Christian 5 (1647-1699, konge fra 1670). Det blev en del af værftet på Nyholm i 1770'erne. I 1858 blev den hjemsted for Søbefæstningens Materielgård. Halvdelen af bastionen blev stillet til rådighed for Søminekorpset i 1870'erne, og der blev efterfølgende opført flere bygninger på stedet.
Charlotte Amalies Bastion ligger lige nord for Refshalevej. Den stammer fra årene efter 1682 og er opkaldt efter kong Christian 5.'s dronning Charlotte Amalie (1650-1714). Restaurant 56° har til huse i et tidligere krudtmagasin, der blev opført efter tegninger af C.E.D. von Øtken i 1744-1745.
Frederiks Bastion stammer fra årene efter 1682. Den er opkaldt den værende prins Frederik (1671-1730), der var søn af kong Christian 5. og dronning Charlotte Amalie, og som efterfulgte sin far på tronen som kong Frederik 4. i 1699. Bastionen rummer et krudtmagasin, der blev opført efter tegninger af C.E.D. von Øtken i 1744-1745. Bygningen, der simpelthen kaldes for Frederiks Bastion, bruges til udstillinger, koncerter, workshops, møder og andre arrangementer.
Carls Bastion stammer fra årene efter 1682. Den er opkaldt efter prins Carl (1680-1729), der var søn af kong Christian 5. og dronning Charlotte Amalie. Bastionen rummer et krudtmagasin, der blev opført efter tegninger af Hans van Steenwinckel den yngre i 1690.
Vilhelms Bastion stammer fra 1682. Den er opkaldt efter prins Vilhelm (1687-1705), der var søn af kong Christian 5. og dronning Charlotte Amalie. Bastionen rummer et krudtmagasin, der blev opført efter tegninger af Hans van Steenwinckel den yngre i 1688. Et bindingsværkshus blev opført ved siden af i 1690.
Sophie Hedvigs Bastion stammer fra 1682-1692. Den er opkaldt efter prinsesse Sophie Hedevig (1677-1735), der var datter af kong Christian 5. og dronning Charlotte Amalie. Den rummede en krudtmølle fra 1687 til 1750 og derefter en oliemølle, indtil den blev en del af Bådsmandsstrædes Kaserne i 1830'ere. Den er nu en del af Christiania. Gangbroen Dyssebroen forbinder bastionen med Dyssen på den anden side af Stadsgraven.
Ulrichs Bastion, Ulriks Bastion (navnet findes to gange på kortet København 1728 nr 8 og 17) stammer fra 1682-1692. Den er opkaldt efter Ulrik Christian Gyldenløve (1678-1719), der var søn af kong Christian 5. og Sophie Amalie Moth. Den blev benyttet af Søetatens Laboratorium og blev en del af Bådsmandsstrædes Kaserne i 1830'ere. Den har været en del af Christiania siden 1971.
Løvens Bastion ligger lidt nord for Torvegade. Bastionen omfatter Lille Mølle, en hollandsk vindmølle, der erstattede en ældre stubmølle i 1783. Møllens overbygning blev fjernet i 1897, og den blev senere ombygget til privat bolig. Den blev overtaget af Nationalmuseet i begyndelsen af 1970'erne og fungerede indtil 2016 som et historisk museum. En tilstødende bygning husede i en årrække restauranten Løven + Bastionen.
Amagerport (tidligere Christianshavns Port og Sønderport)
Elefantens Bastion ligger lige syd for Torvegade. Den erstattede Møllebastionen i 1667-1670. På bastionen stod der en vindmølle, Breslaus Mølle, fra 1670 til 1842.
Panterens Bastion rummede tidligere en militær skydeskole for håndvåben. Bygningerne, der er et kompleks af røde murstensbygninger, er nu omdannet til lejligheder. Gangbroen, Eli Møllers Bro, forbinder bastionen med Amager Boulevard på den anden side af Stadsgraven.
Enhjørningens Bastion stammer fra 1668-1670. Bastionen rummer et krudtmagasin fra omkring 1675, der tidligere blev brugt til opmagasinering af Københavns Kommunes parkafdeling. Det fungerer nu som klubhus for kajakklubben Qajaq København. Bastionen husede gennem flere hundrede år desuden forskellige former for industri. Et stor ubrugelig skorsten er efterladt på stedet.
Kalvebod Bastion, Kallebods Bastion er opkaldt efter Kalveboderne, det lavvandede område syd for København hvor Sydhavnen nu ligger. Bastionen omfatter to bygninger. Magasinbygningen, der er den største af de to, er et toetages L-formet pakhus fra 1800. Den mindre er en smedje fra 1757. Begge bygninger ejes i dag af Karberghus, et privat ejendomsselskab der primært investerer i historiske ejendomme.
Stadsoberstens Bastion ("hjørnet af" eller rettere græsensen mellem Nørrevold og Østervold) - navngivet efter stadshauptman Frederik Thuresen (1613-1675)
Østervold
Rosenborgs Bastion
Quitzous Bastion eller Qvitzaus Bastion - navngivet efter Henning Qvitzau
Peucklers Bastion eller Peuchlers Bastion - navngivet efter kommandør Enstatius Peuchler
Rosenkrantz' Bastion eller Rosenkrantzes Bastion - navngivet efter Niels Rosenkrantz
Østerport
Grønlands Bastion
Citadellet Friederichshavn (senere Kastellet. Mod uret startende ved Grønlands Bastion) - tidligere Sankt Annæ Skanse:
Kongens Bastion
Dronningens Bastion
Prinsens Bastion
Prinsessens Bastion
Grevens Bastion
Andre fæstningsværker
Svenske Skanse, Carl den 12.'s Skanse, Stjerneskansen - lå ved den korte vej Ved Skansen og Dalslandsgade 7
Vartov Skanse, Ny Vartov Skanse - færdig i 1630 og ødelagt i 1658. Lå ved ved Trianglen
Grønlands Lynette - udenværk med en foranliggende tør grav, der lå udfor Østerports ravelin
Ikke fuldførte
Ravnsborg Skanse - ville have ligget på Ravnsborggade
Sløjfning
Da voldene havde mistet deres militære værdi med udviklingen af langtrækkende kanoner, og da København var ved at vokse ud over voldene og grundet Koleraepidemien i København 1853, blev det i 1850’erne besluttet at sløjfe dem. Portene faldt i 1857 og ca. 15 år efter forsvandt voldene. Bygningen af et voldanlæg længere mod nord og vest kaldet Vestvolden gav mulighed for byens udvikling.
↑'Guide til Københavns Befæstning'. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, ISBN87-7279-029-6.
↑slaegtsbibliotek.dk: De gamle møller på Københavns volde. Carl H. C. von der Recke. Danskernes Historie Publish, 2024, backup Citat: "...Derefter var den første møllebygger på volden selve Kong Christian den 4de, som 1619 byggede en hollandsk mølle...Møllebyggeriet på voldene begynder først at tage fart efter 1650, da der foruden de foran omtalte, gives adskillige bevillinger til at opsætte vejrmøller her. I årene 1650-1670 blev der udstedt skøder til 12 møllere, hvoraf nogle før den tid havde haft møller på markerne uden for portene...Tilsyneladende har myndighederne været interesserede i møllernes anbringelse på volden. Bevillingerne blev ofte givet gratis for grundenes vedkommende, mens møllerne måtte opføres på egen bekostning og med forpligtigelse til at flytte dem, når fortifikationens forandring krævede det..."
↑"56°". aok.dk. Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 18. januar 2017.
Westerbeek Dahl, Bjørn (1996). "De bastionære fæstninger 1600-1870". Guide til Københavns Befæstning. København: Selskabet for Københavns Historie. Arkiveret fra originalen 2013-09-21. Hentet 2009-11-04.
Hovedartikel: Københavns forsvarsanlæg.
.jpg)
