| Gudrun Lund | |
|---|---|
| Født | Gudrun Keiser-Nielsen 22. april 1930 Aalborg, Danmark |
| Død | 14. januar 2020 (89 år) |
| Nationalitet | |
| Forældre | Holger Keiser-Nielsen Gerda Vogelius |
| Ægtefælle | Jørgen Widebæk Lund |
| Børn | Søren (1955) Ulla (1959) Steffen (1961) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | komponist |
| Information med symbolet | |
Gudrun Lund (født 22. april 1930, død 14. januar 2020) var en dansk komponist.
Gudrun Lund blev født i Aalborg og voksede op i bl.a. Ribe og Nyborg som datter af dommer Holger Keiser-Nielsen (1885-1967) og Gerda Vogelius (1899-1982).
Allerede som 5-årig lærte hun at spille klaver og senere også violin og bratsch. I 1953 bestod hun Musikpædagogisk Diplomeksamen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og i 1955 blev hun Cand. mag. i musik, tysk og engelsk fra Københavns Universitet. Derefter flyttede hun med sin familie til USA, hvor hun underviste i klaver og spillede ved private koncerter. Efter hjemkomsten til Danmark i 1965 var hun seminarielektor ved Københavns Dag- og Aftenseminarium frem til 1995. På seminariet underviste hun i musik og senere i engelsk.
Inspireret af USA-opholdet og arbejdet på seminariet begyndte Gudrun Lund i 1976 for alvor at komponere i 1976. Samtidig passede hun sideløbende sit fuldtidsarbejde og de hjemlige pligter. I et år studerede hun komposition hos Svend S. Schultz og senere et år hos Mogens Winkel Holm. I 1983-1984 rejste hun igen til USA med støtte fra Komponistforeningens legat for at studere komposition ved Hartt College of Music. Her fik hun bl.a. bestilling på et værk for brassband, Negotiations, uropført af The Harvard University Wind Ensemble i 1984. I Danmark blev hun støttet af foreningen Kvinder i Musik, der både bestilte værker hos hende og dannede forum for mange førsteopførelser. Mange af Gudrun Lunds værker er skrevet for usædvanlige besætninger som et resultat af bestillinger fra diverse ensembler. Udover de mange værker for små ensembler har hun dog også skrevet orkesterværker og 3 sceneværker, Prinsessen på ærten frit efter H.C. Andersens eventyr, minioperaen Klodshans og familieoperaen Den stundesløse. Frem til 2000 indeholder hendes værkliste 152 opusnumre.
Hun har udtalt følgende til en enquete i Dansk Musiktidsskrift:
Spørgsmål: Påvirker det faktum, at DR's orkestre og landsdelsorkestrene er så lidt interesseret i at spille ny dansk musik din kompositionsvirksomhed?
Gudrun Lunds svar: Ja, bortset fra at den manglende interesse virker hæmmende, kommer den meget væsentlige fase af komponistens arbejde til at mangle, hvor hun under indstuderingen af et nyt værk lærer sin musik at kende ud fra de udøvende kunstneres forudsætninger og derved erfarer, hvilke kvaliteter i musikken det kan være værdifuldt at arbejde videre med.
Gudrun Lunds musik tager afsæt i den neoklassiske tradition efter Paul Hindemith og Igor Stravinskij, men er også inspireret af Carl Nielsen-traditionen. Herfra har hun bevæget sig mod en mere eksperimenterende skrivemåde, uden at miste den klarhed og melodiske følsomhed, som kendetegner hendes musik. Da hun startede sin komponistkarriere forholdsvis sent, blev hun ikke som en selvfølge en del af det danske komponistmiljø. Hun har således ofte selv været initiativtager til at får sine værker opført. Hendes musik er ofte blevet spillet i udlandet, bl.a. de nordiske lande, USA, England, Spanien og i Kina.
28. september 2005 blev Gudrun Lund valgt til formand for Akademiet for den Tredje Alder (A3A). Akademiet blev oprettet i 1987 og har ca. 300 medlemmer, som er aktive seniorer, der efter endt arbejdsliv ønsker at fordybe sig i nye emner og søger kvalificeret modspil i samvær med jævnaldrende.
Gregers Dirckinck-Holmfeld skriver i Ekstra Bladet d. 30. marts 1996 bl.a. sådan om familieoperaen Den stundesløse efter Holberg:
Det er slet ikke ringe, og der er masser af fine og sjove detaljer. Men det er alt for kompliceret, når man skal følge med i en komedie, der går over stok og sten. Så kan Verner Nicolets professionelle ledelse af kammerorkestret være nok så flot.
Eller Karsten Fundal i Dansk Musiktidsskrift:
Gudrun Lunds, Four Boys I know, er et sødt lille solostykke for trombone. Et meget anderledes stykke end man er vant til at høre, i ny musik, der udtrykker sig meget fordomsfrit, og med en meget ungdommelig løssluppenhed, eller kådhed. Jeg kan huske, at jeg var til koncerten, og vil derfor nævne at stykket er mere interessant i live da interpreteren fortager forskellige drejninger og positionsskift, i forhold til tilhøreren.
Göran Bergendal i tidsskriftet Nordic Sounds:
The 1991 Nordic Music Festival was held in Gothenburg. The virtually unknown Gudrun Lund from Denmark would never have earned a place at the festival if the planning concept of male-female parity had not been invented. Conversely, the other women composers on the bill.......represent some of the best tendencies in new music and needed no positive discrimination to justify their inclusion. But Gudrun Lund's participation was by no means in vain. Her children's opera The Princess and the Pea was one of the big audience successes at the festival, and drew attention to a section of the repertoire that is in need of constant renewal. Lund said that she is accustomed to her works being negatively received back home in Denmark. The Gothenburg festival was surely a valuable stimulus to her in terms of her future development as a composer.