| Gundo Vogt | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 3. juni 1852 København, Danmark |
| Død | 23. januar 1939 (86 år) Selchausdal, Danmark |
| Far | Frederik Siegfried Vogt |
| Mor | Adelgunde Vogt |
| Søskende | H.C. Vogt |
| Ægtefælle | Blev aldrig gift |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af | Adelgunde Vogt |
| Beskæftigelse | Billedhugger, godsejer |
| Information med symbolet | |
Gundo Seiersfred Vogt (født 3. juni 1852 i København, død 23. januar 1939 på Selchausdal) var en dansk billedhugger og godsejer, bror til H.C. Vogt.
Han var søn af billedhugger Adelgunde Vogt og etatsråd Frederik Siegfried Vogt (1777-1855). Gundo Vogt begyndte ligesom moderen som billedhugger og udstillede 1873-74 og 1879 på Charlottenborg Forårsudstilling. Vogts speciale var dyrefremstillinger, udført i bløde materialer som voks eller kallipasta. Han demonstrerede en frodig billedskabende fantasi i et billedskærerarbejde fra herregården Selchausdal. Møblementen består foruden skab, skabssofa og standur består en husaltertavle, 2 engle og et Kristusbillede. Han har her blandet motiver fra den nordiske mytologi med både gammel- og nytestamentlige scener og fremstillinger af helgener og munke.
Vogt ejede herregården Bjernedegård 1876-86 og fra 1914 Selchausdal, som han sammen med den tilhørende formue testamenterede til velgørende formål.
Han var ugift og er begravet på Sæby Kirkegård, Løve Herred.