Høveltegård

Høveltegaards hovedbygning.
Foto: NLF (2010)
Bygning 108, der rummer kontorer.
Foto: NLF (2012)
FCDFU-banneret ved hovedporten, 2013.
Foto: NLF (2013)
Hovedporten efter overgangen til Forsvarsakademiet, 2013.
Foto: NLF (2013)

Høveltegaard er et kursus- og konferencecenter for forsvaret mellem Blovstrød og Birkerød. Fra 1. juli 2013 hjemsted for Forsvarsakademiet, Center for Digital Forvaltning (FAK-CDF). Høveltegaard har været en selvstændig gård siden selvejendommens indførelse i 1771.

Ejerforhold og anvendelse

Høveltegård som SS-skole i 1944

Høveltegaard har været handlet mange gange og brugt som investeringsejendom.

Fra skole til center

I 2001 blev Forsvarets Forvaltningsskole (FOFS) lagt ind under Forsvarsakademiet og ændrede navn til Forsvarsakademiet, Center for Forvaltning.

Center For Forvaltning (CFF) udviklede og gennemførte grund-, efter- og specialuddannelser af militært og civilt personel inden for områderne personel-, materiel-, økonomi- og etablissementsforvaltning samt informatik.

Efter en del konsulentudredninger blev Center for Forvaltning lukket som skole under Forsvarsakademiet pr. 31. marts 2008. Ansvaret for de enkelte uddannelser og de fleste lærere blev fordelt på et antal ABM (Ansvarlige Brugermyndigheder) – mest ved de funktionelle tjenester – mens udvikling og koordination blev placeret ved et nyoprettet KABM DeMarsuddannelse (koordinerende ABM) under Forsvarskommandoens IKT- og Procesafdeling, men fortsat placeret på Høveltegaard.

1. september 2010 blev KABM DeMarsuddannelse udskilt fra Forsvarskommandoen som Forsvarets Center for Digital Forvaltning og Uddannelse (FCDFU)[permanent dødt link] med status som teknisk niveau II-myndighed med Forsvarskommandoen som foresat myndighed.

1. juli 2013 blev FCDFU nedlagt som teknisk niveau II-myndighed og organisatorisk lagt ind under Forsvarsakademiet under navnet 'Forsvarsakademiet, Center for Digital Forvaltning'. Hovedparten af opgaverne løses fortsat fra Høveltegaard.

Stedet er fortsat kursus- og konferencecenter for hele forsvaret.

55°51′32″N 12°24′16″Ø / 55.85889°N 12.40444°Ø / 55.85889; 12.40444