Wide-field billede af QV Telescopii (HR6819) (centrum) i stjernebilledet Kikkerten (af ESO/Digitized Sky Survey)En kunstners fremstilling af QV Telescopii triplesystemet, inklusiv det sorte hul, illustreret som en rødlig bue.
HR6819 (bl.a. også kendt som HD167128 og QVTelescopii) er et system bestående af tre himmellegemer med solmassestørrelser i stjernebilledet Kikkerten. To af legemerne er almindelige stjerner; det tredje legeme er et sort hul. HR6819 er det eneste stjerneobjekt med et sort hul, som kan ses med det blotte øje. Af alle kendte sorte huller i 2020 er dette det nærmeste Solsystemet, med en afstand på ca. 1000 lysår.
HR6819 er i lang tid blevet opfattet som en dobbeltstjerne. Ved at betragte systemet via MPG/ESO-2,2-m-Teleskopet med FEROS-spektrografen på La-Silla-Observatoriet, kunne det ses, at en af de to synlige stjerner kredsede om et usynligt objekt med en periodetid på 40,3 døgn. Da dette usynlige objekt har en masse på mindst 4solmasser, kan det kun være et sort hul. Dette sorte hul er ikke aktivt. Det sorte hul har ingen synlig vekselvirkning med omgivelserne (fx lave en akkretionsskive).