Habeas corpus

Tilbageholdte i Guantanamo-lejren på Cuba. I dommen Boumediene v. Bush fra 2008 fastslog USA's højesteret, at udenlandske tilbageholdte på Guantanamo kunne påberåbe sig den forfatningsmæssige beskyttelse af habeas corpus.

Habeas corpus er en retslig procedure i lande med common law, hvorved en frihedsberøvet person kan få prøvet lovligheden af frihedsberøvelsen ved en domstol. Udtrykket er latin og betyder omtrent »du skal fremstille personen«. En domstol kan ved en såkaldt writ of habeas corpus pålægge den, der holder en person frihedsberøvet, at fremstille vedkommende, så retten kan undersøge grundlaget for tilbageholdelsen og om nødvendigt beslutte løsladelse.

Historie

Princippet udviklede sig i engelsk common law og har rødder, der går længere tilbage end loven Habeas Corpus Act fra 1679. Loven fra 1679 styrkede de eksisterende retsmidler mod ulovlig frihedsberøvelse og fastlagde regler for behandling af begæringer om habeas corpus. Ordningen fik senere stor betydning i USA, hvor retten til habeas corpus er beskyttet af forfatningen.

I 2008 fastslog USA's højesteret i Boumediene v. Bush, at udenlandske personer, som USA tilbageholdt på militærbasen i Guantanamo-lejren, kunne påberåbe sig den forfatningsmæssige ret til habeas corpus. Domstolen fandt, at den lovbestemte afskæring af denne prøvelse var forfatningsstridig. Afgørelsen indebar ikke i sig selv, at de tilbageholdte skulle løslades.

Forholdet til dansk ret

Dansk ret har ikke den samme writ of habeas corpus-procedure som engelsk ret, men grundlovens § 71 indeholder beslægtede garantier mod vilkårlig frihedsberøvelse. Efter § 71, stk. 2, kan frihedsberøvelse kun finde sted med hjemmel i loven. Efter stk. 3 skal enhver, der anholdes, inden 24 timer stilles for en dommer.

Grundlovens § 71, stk. 6, giver desuden adgang til på begæring at få prøvet lovligheden af frihedsberøvelser uden for strafferetsplejen, når frihedsberøvelsen ikke er besluttet af en dømmende myndighed og ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge. Prøvelsen sker ved de almindelige domstole eller en anden dømmende myndighed.