| Halfdan Hvitbeinn | |
|---|---|
| Kæle-/øgenavn | à la Jambe blanche  |
| Født | 600-tallet Norge |
| Død | 700-tallet Toten, Norge |
| Far | Olav Tretelgja |
| Mor | Solveig Halfdansdatter |
| Søskende | Ingjald Olofsson |
| Børn | Gudrød Halvdansson, Eystein Fart Halvdansson |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Politiker |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Halfdan Hvidben (oldnordisk: Hálfdan hvítbeinn) var en semihistorisk småkonge i Norge, beskrevet i Ynglinga saga. Den følgende fremstilling bygger på beretningen i Ynglinga saga, nedskrevet i 1220’erne af Snorri Sturluson.
Han var søn af Olof Trätälja af Ynglingeætten. Hans far blev ofret til Odin af de svenske bosættere i Värmland på grund af en hungersnød. Nogle svenskere indså dog, at hungersnøden skyldtes overbefolkning og ikke, at kongen havde forsømt sine religiøse pligter.
Som følge heraf besluttede de at krydse Ed-skoven og bosætte sig i Norge. De kom til Soleyar, hvor de dræbte kong Sölve og tog Halfdan til fange. De svenske udvandrere valgte Halfdan til konge, da han var søn af deres tidligere konge, Olof. Halfdan underlagde sig hele Soleyar og drog derpå med sin hær ind i Romerike, som han ligeledes undertvang.
Halfdan blev en mægtig konge og giftede sig med Åsa, datter af kong Eystein, hersker over Oppland og Hedmark. Sammen fik de to sønner, Eystein Fart Halvdansson og Gudröd.
Halfdan erobrede store dele af Hedemark, Toten, Hadeland samt en del af Vestfold. Da hans bror Ingjald Olofsson døde, arvede han Värmland. Halfdan døde af alderdom i Toten og blev ført til Vestfold, hvor han blev begravet under en gravhøj i Skiringssal.