Halling var en dansk brev- og lavadelig slægt, der opstod, da William Halling, født Vitus, (1744-1796) den 17. december 1783 blev adlet. Adelsslægten uddøde 1917, mens der stadig lever borgerlige medlemmer af Halling-slægten.
Halling ejede i nogle år Tirsbæk, hvilket han atter solgte. Senere ejede han Dronninglund Slot (med Dronninggård), Kærsgård, Petersholm og Williamsborg, hvor han byggede hovedbygningen. Han opholdt sig i reglen på Dronninglund. Han var gift med Christine Lide Hvas de Lindenpalm (1758-1817), datter af justitsråd Jørgen Hvas de Lindenpalm til Tirsbæk. Hendes moder var den kendte Karen Marie Loss. I sit ægteskab med Christine de Lindenpalm havde Halling 2 børn:
William Halling, kammerjunker, justitsråd, fuldmægtig under Finansministeriet, 1870 entlediget med pension, blev gift 1835 med Ernestine Caroline Amalie baronesse Holck (1814-1872). Deres eneste søn, Alexander (1838-1878), var først løjtnant i reserven, senere mægler og gift med en datter af general Vilhelm Jacob Branner. Hans eneste søn, Axel Halling (1869-1917) døde 1917 barnløs som slægtens sidste mand. William Halling havde desuden 2 døtre: