| Halvdan Svarte | |
|---|---|
 Halvdan Svarte drukner i Reykensvik ' illustration fra Halvdan Svartes saga af Erik Werenskiold | |
| Konge af Vestfold | |
| Konge | ca. 829 – ca. 860 |
| Hustru | Ragnhild Haraldsdotter |
| Søn | Harald Hårfagre |
| Født | ca. 810 |
| Død | ca. 860 Randsfjorden |
| Far | Gudrød Halvdansson Veidekonge |
| Mor | Åsa Haraldsdotter |
Halvdan Svarte (oldnordisk: Halfdanr Svarti; 800-tallet) var en konge af Vestfold, Norge. Han tilhørte Ynglingeætten og var far til Harald Hårfager, den første konge af et samlet Norge.
Ifølge Íslendingabók, Heimskringla og Fagrskinna var Halvdan søn af Ynglingekongen Gudrød Veidekonge. Heimskringla nævner også hans mor som Åsa, datter af kong Harald af Agder, og hans halvbroder som Olaf Geirstad-Alf. Heimskringla fortæller, at da Halvdans far blev dræbt, tog Åsa den étårige Halvdan med sig tilbage til Agder, hvor Halvdan voksede op. Da han var 18 eller 19 år gammel, blev Halvdan konge af Agder. Han begyndte hurtigt at udvide sit rige gennem politiske forhandlinger og militære erobringer. Han delte kongeriget Vestfold med sin broder Olaf og tvang gennem krig kong Gandalf af Vingulmark til at afstå halvdelen af sit rige. På baggrund af den skematiske karakter af hans slægtsforbindelser til sine forgængere, hans stærke tilknytning til Agder og det forhold, at en tidlig saga om ham undlader at nævne familiære forbindelser, har nogle forskere foreslået, at forbindelsen til den ældre Ynglingeslægt i Vestfold er en senere konstruktion, skabt for at knytte den erobrende Halvdan og hans søn Harald Hårfager til den slægt, der hyldes i Ynglingatal, og som han havde fortrængt.
Dernæst siges Halvdan at have underlagt sig et område kaldet Raumarike. For at sikre sit krav på Raumarike besejrede og dræbte Halvdan først den tidligere hersker, Sigtryg Eysteinsson, i kamp. Derefter besejrede han Sigtrygs broder og efterfølger Eystein i en række slag. Dette stadfæstede Halvdans herredømme ikke blot over Raumarike, men også over halvdelen af Hedmark, kernen i Sigtrygs og Eysteins rige. Disse detaljer nævnes kun i Heimskringla.
Fagrskinna og Heimskringla er enige om, at Halvdans første hustru var Ragnhild, datter af kong Harald Gulskæg af Sogn. Halvdan og Ragnhild fik en søn ved navn Harald, opkaldt efter sin morfar, og sendte ham til opfostring ved morfaderens hof. Harald Gulskæg, som var oppe i årene, udnævnte sit barnebarn til sin efterfølger kort før sin død. Ragnhild døde kort efter sin far, og den unge konge Harald blev syg og døde den følgende forår. Da Halvdan hørte om sin søns død, rejste han til Sogn og gjorde krav på kongstitlen. Der blev ikke ydet modstand, og Halvdan lagde Sogn til sit rige.
Beretningen i Heimskringla tilføjer herefter endnu en erobring for kong Halvdan. I Vingulmark forsøgte Gandalf af Vingulmarks sønner, Hysing, Helsing og Hake, at overfalde Halvdan om natten, men han undslap ind i skoven. Efter at have samlet en hær vendte han tilbage og besejrede brødrene; Hysing og Helsing blev dræbt. Hake flygtede ud af landet, og Halvdan blev konge over hele Vingulmark.
Ifølge Heimskringla var Halvdans anden hustru, også ved navn Ragnhild, blevet bortført fra sit hjem af Hake, en "bersærker", som mødte hendes far i Hadeland og dræbte ham. Halvdan lod hende bortføre fra Hake for selv at gifte sig med hende. Fagrskinna nævner ingen af disse detaljer. Begge sagaer er dog enige om, at Ragnhild og Halvdan fik en søn, som også blev kaldt Harald. (Blandt de mere usandsynlige påstande i Fagrskinna og Heimskringla er, at denne kvinde skulle have været Ragnhild Sigurdsdotter, datter af Sigurd Hjort, konge af Ringerike. Dette ville gøre Ragnhild til barnebarn eller oldebarn af Sigurd Orm-i-Øje – en umulighed, eftersom de fleste kilder antyder, at Sigurd Orm-i-Øje først var aktiv i den sene del af 800-tallet, hvilket betyder, at han må være født en eller to generationer efter Halvdan Svarte.)
Heimskringla, Fagrskinna, Ágrip og Historia Norwegiæ fortæller alle, at Halvdan druknede, da han faldt gennem isen ved indløbet Røykenvik i søen Randsfjorden på hjemvejen fra Hadeland. Hans hest og slæde brød gennem isen, som var svækket af kvæggødning nær et vandingshul, der var hugget i den frosne sø. Han blev begravet i en høj ved Stein i Ringerike (Halvdanshaugen på Stein).
Heimskringla tilføjer, at hvert af distrikterne i hans rige ønskede at gøre krav på hans grav, og at man derfor blev enige om at dele hans lig i fire dele, så hvert distrikt kunne begrave en del af ham. Resultatet blev fire forskellige gravhøje kaldet Halvdanshaugen (fra det oldnordiske ord haugr, som betyder høj). Ifølge denne version er det kun hans hoved, der er begravet i Ringerike.
Ingen samtidige kilder nævner Halvdan, og de detaljer om hans liv, som gives i de senere kongesagaer, betragtes af moderne historikere som halvt legendariske. Selvom han har sin egen saga i Heimskringla, mangler den ethvert skjaldekvad, som Snorre normalt anvender som støttebevis. Dette, kombineret med sagaens stærkt legendariske præg, gør, at historikere er varsomme med at tillægge den stor historisk troværdighed. Tilnavnet "Svarte" blev givet ham på grund af hans sorte hår.
Halvdan nævnes i Ari Þorgilssons Íslendingabók (ca. 1133), Snorri Sturlusons Heimskringla (ca. 1230), Fagrskinna (ca. 1220), Ágrip (ca. 1190) og Historia Norwegiæ (slutningen af 1100-tallet). Den mest udførlige beretning findes i den seneste saga, Heimskringla. Ifølge den latinske Historia Norwegiæ var Halvdan konge "in montanis" (i bjergene), hvilket normalt svarer til Oppland i det oldnordiske område. Dette står i modsætning til fremstillingen i Heimskringla.