| Hannibal Gaddafi | |
|---|---|
| Født | 20. september 1975 (51 år) Tripoli, Libyen/Italian Libya/Italian Tripolitania |
| Far | Muammar Gaddafi |
| Mor | Safia Farkash |
| Søskende | Saif al-Islam, Ayesha Gaddafi, Al-Saadi Gaddafi, Mutasim-Billah al-Gaddafi, Khamis Gaddafi, Muhammad al-Gaddafi, Saif al-Arab al-Gaddafi |
| Ægtefælle | Alina |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Arabiske akademi for videnskab og teknologi og maritimtransport, Copenhagen Business School |
| Beskæftigelse | Iværksætter, politiker |
| Information med symbolet | |
Hannibal Muammar Gaddafi (født 20. september 1975) er den femteældste søn af Libyens diktator, afdøde Muammar al-Gaddafi, der formodes at stå bag en række terroraktioner, heriblandt sprængningen af et PanAm-rutefly med uskyldige civile over byen Lockerbie i Skotland i 1988.
Han kalder sig indimellem Motassim Bilal, når han drager rundt udenfor Libyen. Han gik på Copenhagen Business School imellem 2004-07.
I begyndelsen af 2005 skrev Ekstra Bladet, at Hannibal Gaddafi har allerede gjort sig skyld i kidnapning og vold på dansk jord, med henvisning til en episode på Frederiksberg den 15. januar 2005. Hannibal stævnede den ansvarshavende chefredaktør Bent Falbert, som dog sammen med forfatteren til artiklen blev frikendt i byretten 10. november 2005. Sagen blev anket til Østre Landsret, som stadfæstede frifindelsen, med udgangspunkt i politirapporterne og vidneforklaringer, samt at Hannibal Gaddafi ikke selv ønskede at afgive forklaring.
Den 11. december 2015 blev Hannibal kidnappet og tilbageholdt i Libanon af en væbnet gruppe, der krævede oplysninger om den shiitiske imam Musa al-Sadr, Sheikh Muhammad Yaacoub og journalisten Abbas Badreddine, men blev senere løsladt i byen Zahlé.
Efter at være blevet løsladt fra sin kidnapning, udstedte den libanesiske regering en arrestordre mod Hannibal på grund af al-Sadrs forsvinden, og han blev arresteret. En anmodning fra den syriske regering om at returnere Gaddafi med den begrundelse, at han var politisk flygtning, blev afvist af den libanesiske regering med den begrundelse, at han var en eftersøgt mand i Libanon for at tilbageholde oplysninger om al-Sadrs forsvinden.
Den 17. oktober 2025 beordrede de libanesiske domstole løsladelsen af Hannibal Gaddafi, der havde været tilbageholdt i ti år uden retssag, mod en kaution på 11 millioner dollars.
| Spire Denne biografi om en libyer er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |