Hans Vaihinger

Hans Vaihinger
Personlig information
FødtJohannes Vaihinger Rediger på Wikidata
25. september 1852 Rediger på Wikidata
Nehren, Baden-Württemberg, Tyskland Rediger på Wikidata
Død18. december 1933 (81 år) Rediger på Wikidata
Halle (Saale), Sachsen-Anhalt, Tyskland Rediger på Wikidata
GravstedGertraudenfriedhof (Halle) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHumboldt-Universität zu Berlin,
Eberhard Karls Universität Tübingen,
Leipzig Universitet,
Evangelisches Stift Tübingen Rediger på Wikidata
Elev afKarl Adolf Schmid, Christoph von Sigwart Rediger på Wikidata
Medlem afCorps Borussia Tübingen Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, filosof Rediger på Wikidata
Faglig interesseFilosofi Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverMartin-Luther-Universität Halle-Wittenberg Rediger på Wikidata
BevægelseAls-ob-filosofi, Fiktionalisme, materialisme Rediger på Wikidata
Påvirket afJohann Gottfried von Herder, Friedrich Schiller, Arthur Schopenhauer, Friedrich Albert Lange, Heymann Steinthal med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hans Vaihinger (født 25. september 1852 i Nehren ved Tübingen; død 18. december 1933 i Halle (Saale)) var en tysk filosof og Kantforsker. Vaihingers egen filosofi kaldes af Ueberweg for "Idealistisk-pragmatisk positivisme" og nykantianisme.

Liv

Vaihinger var søn af præsten Johann Georg Vaihinger og dennes kone Sophie, født Haug. Efter gymnasiet studerede han først teologi, men skiftede så til filosofi. Han studerede i Tübingen, hvor han var medlem af Corps Borussia Tübingen, derefter i Leipzig og Berlin. Han blev færdig i 1874 i Tübingen, og fik arbejde i Tübingen stift. 1877 tog han doktorgraden hos Ernst Laas i Strassbourg med værket Logischen Untersuchungen. 1. Teil: Die Lehre von der wissenschaftlichen Fiktion. (Logiske undersøgelser. 1 del: Den videnskabelige fiktions teori.) Værket anses i dag for at været gået tabt, men er ifølge Vaihinger indarbejdet i sit hovedværk Philisophie des Als Ob (Filosofien om som-om). Vaihinger blev 1883 ansat i Strassbourg, i 1884 skiftede han til Halle, hvor han 1894 blev ordinarius.

1889 giftede Vaihinger sammen med Elisabeth Alwine Schweigger (f. 1865), datter af boghandleren Ernst Schweigger fra Berlin. 1892 fødtes deres søn Richard, 1895 datteren Erna. Vaihinger led af en øjensygdom der ledte til komplet blindhed. Pga. den blev han i 1906 emeritus.

Vaihinger er begravet på Gertraudenfriedhof i Halle/Saale.

Arbejde

Kantforskningen var centralt for hans arbejde. Vaihinger skrev Kommentar zu Kants Kritik der reinen Vernunft (Kommentar til Kants Kritisk af den rene fornuft)i (1881/92). Ydermere skabte han en sikker organisation for Kantforskningen, idet han 1897 grundlagde Kant-Studien (seit 1897), i 1904 Kant-Gesellschaft. 100 år efter Kants død. Sammen med sin elev Raymund Schmidt udgav han 1919-1930 Annalen der Philosophie og 1922-1932 Bausteine zu einer Philosophie des Als Ob.

Vaihinger regnes både som elev af og viderefører af kantianeren F.A. Lange, som han dog tog afstand fra, idet han betonede at kriticismen mere var en metode end et teoretisk system. Vaihinger var også en af de første akademiske filosoffer der beskæftigede sig med Friedrich Nietzsche. Fra grundlæggelsen af Stiftung Nietzsche-Archiv til sin død var han medlem deraf.

Filosofien om Som-om

Ikke kun i hans hovedværk "Filosofien om Som-om" (udarbejdet 1976-1878. udgivet 1911) finder man tendenser i retning af livspraksis. I modsætning til den almindelige mening af både nykantianismens idealistiske og realistiske fløj, nemlig at erkendelse skulle forstås som korrespondens mellem erkendelse og virkelighed, mener Vaihinger at erkendelsens mål er subjektets bemægtigelse af den ydre verden. Derved er en korrespondens mellem tanker/overbevisninger og virkeligheden underordnet succesfuld handlen. Vaihinger nærmer sig hermed Arthur Schopenhauer og Friedrich Nietzsche. En anden vigtig indflydelseskilde er Charles Darwin.

Udgangspunktet for hans "Filosofien om Som-om" er hvordan man kan opnå korrekt (succesfuld, problemløsende) handling ud fra forkerte antagelser. Erkendelse er for Vaihinger at sammenligne noget ubekendt med noget bekendt; erkendelsens mål ser Vaihinger som det, at man ikke mere kan reducere ukendt til bekendt.

Både atomer såvel som gud og sjælen forklarer Vaihinger som nyttige fiktioner. De får betydning "som om" de var sande, også selv om de fører til selvmodsigelser. Nyttige fiktioner får deres legitimation af deres livspraktiske nytteværdi. På omvejen over Som-om når man "det givne", indtil man med en ny model finder en kortere vej. Denne proces kan dog ikke afsluttes. I denne henseende minder Vaihinger om Karl Popper og pragmatismen.

Virkning

Vaihingers hovedværk, mere end 800 sider langt, blev oversat til 12 sprog, herunder japansk, og udkom i 10 oplag på tysk. Der udkom også to korte populære udgaver og på foranledigelse af kulturminister Adolf Grimme udkom også en udgave til skolebrug til preussiske gymnasier..

Værker

„Philosophie des Als-Ob“

Ausgaben
Vaihinger om sin filosofi og sig selv

Yderligere værker

Sekundærlitteratur

Noter

  1. ↑ Friedrich Ueberweg, Traugott Konstantin Oesterreich: Grundriss der Geschichte der Philosophie. 4. Teil. 12. Auflage, Mittler, Berlin 1923, S. 411–415, 712 friedrichueberwe04uebe (artikel)
  2. ↑ Dt Wirtschaftsverlag (Hg): Reichshandbuch der dt Gesellschaft., Bd. 2, Berlin 1931, vgl. Nachdruck in Gerd Simon et al: Chronologie Vaihinger, Hans, Stand 2013 online, S. 337.
  3. ↑ Gerd Simon „Weiße Juden“ sind nach wie vor verfemt, online
  4. ↑ Vgl. Traugott Oesterreich, Friedrich Ueberwegs Grundriss der Geschichte der Philosophie, 4. Teil, 12. Aufl., S. 411. Mittler&Sohn Berlin 1923.

Eksterne henvisninger

Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: