Wright blev ansat i Københavns Kommune1884, kom under stadsarkitekt Ludvig Fenger ved oprettelsen af embedet 1886, blev fuldmægtig1897 og afdelingsarkitekt under Stadsarkitekten i København 1899. Ved Ludvig Fengers afgang som stadsarkitekt var hans nære medarbejder Ludvig Clausen egentlig udset til hans efterfølger. Han døde imidlertid få måneder før Fengers fratræden i 1904, og Wright, der var afdelingsarkitekt for vedligeholdelsesafdelingen, konstitueredes i stillingen. Borgerrepræsentationen overvejede stærkt en omlægning af embedet med henblik på udelukkende at anvende private arkitekter til kommunens egne nybygninger. Imidlertid enedes man dog om at opretholde stadsarkitektembedet, og Wright fik da først i 1907 sin endelige udnævnelse til stadsarkitekt. Han var i denne stilling indtil sin død 1925. Hans efterfølger blev Poul Holsøe.
Fra hans mere end 20-årige embedsperiode skriver sig en lang række større og mindre kommunale arbejder, som alle er omsorgsfuldt projekteret, men stærkt præget af de skiftende strømninger i perioden op til nyklassicismens gennembrud. Selv om Wrights indsats således ikke har samme styrke og helhedspræg som forgængerens og efterfølgerens, er der dog grund til at fremhæve hans arbejde med skolebyggeriet. Blandt hans bedste og mest karakteristiske bygninger finder man pavillonskolen i Vanløse og skolen i Brønshøj. Også træhusbebyggelserne for husvilde familier, der siden er nedrevet, hævdede sig ved en saglig, fordomsfri og karakteristisk løsning. Blandt hans medarbejdere var Holger Rasmussen, der også skrev Wrights nekrolog i Architekten.
Wright giftede sig 1. maj 1886 i Helsingør med Louise Gustave Dorothea Hildegard Bauditz (30. januar 1861 i Flækkeby – 15. april 1935 i Gentofte), datter af aktuar, senere hospitalsforstander i Helsingør Carl Adolph Valentin Bauditz og Elisabeth Jeanette Carlsen. Han er begravet på Garnisons Kirkegård.