| Hany Mukhtar | |||
|---|---|---|---|
|
Mukhtar med Red Bull Salzburg i 2015 | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Hany Abubakr Mukhtar | ||
| Født |
21. marts 1995 (31 år) Berlin, Tyskland | ||
| Højde | 173 cm | ||
| Position | Midtbane | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | Nashville SC | ||
| Nummer | 10 | ||
| Ungdom | |||
| 2000–2002 | FC Stern Marienfelde | ||
| 2002–2012 | Hertha BSC | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2012–2015 | Hertha BSC II | 21 | (7) |
| 2012–2015 | Hertha BSC | 17 | (0) |
| 2015–2017 | Benfica B | 1 | (1) |
| 2015–2017 | Benfica | 1 | (0) |
| 2015–2016 | → Red Bull Salzburg (leje) | 13 | (1) |
| 2016–2017 | → Brøndby (leje) | 29 | (6) |
| 2017–2020 | Brøndby | 77 | (18) |
| 2020- | Nashville SC | 103 | (60) |
| Landshold‡ | |||
| 2009–2010 | Tyskland U/15 | 3 | (1) |
| 2010–2011 | Tyskland U/16 | 10 | (3) |
| 2011–2013 | Tyskland U/17 | 3 | (1) |
| 2013–2014 | Tyskland U/18 | 4 | (0) |
| 2014–2015 | Tyskland U/19 | 16 | (9) |
| 2014–2016 | Tyskland U/20 | 15 | (7) |
| 2016–2017 | Tyskland U/21 | 3 | (0) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 24. november 2021. † Kampe (mål). | |||
Hany Abubakr Mukhtar (født 21. marts 1995) er en tysk fodboldspiller. Den offensive midtbanespiller spiller for Nashville SC i den bedste amerikanske fodboldrække, MLS. Han kom til denne klub fra Brøndby IF, hvor han spillede fra 2016 til 2020.
Mukhtar begyndte at spille fodbold for FC Stern Marienfelde i en tidlig alder. Han skiftede til Hertha BSC's ungdomsakademi i en alder af syv år. Han rykkede op igennem rækkerne og var kaptajn for klubbens U/17-hold, for hvem han var med til at vinde mesterskabet. Den efterfølgende sæson blev han en del af klubbens reservehold. Han fik sin debut for klubbens førstehold i en kamp mod Dynamo Dresden, da han blev skiftet ind i sidste minut i stedet for Ronny Heberson Furtado de Araújo, hvilket gjorde ham til den andenyngste debutant i Herthas historie.
Mukhtar skrev den 15. januar 2015 under på en kontrakt med Benfica gældende frem til 2020. Transfersummen var efter sigende €500.000, hvor Hertha BSC ville få en økonomisk andel i et potentielt videresalg. Mukhtar debuterede den 10. april 2015 for klubbens reservehold og scorede et mål hjemme mod Chaves (2-2) i Segunda Liga. Han spillede sin første kamp for førsteholdet den 23. maj, da han blev skiftet ind i sæsonens sidste kamp hjemme mod Maritimo (4-1).
Den 28. august 2015 blev han udlejet til Red Bull Salzburg på en sæsonlang lejeaftale. Salzburg fik også en efterfølgende mulighed for overførsel.
I sæsonen efter blev han udlejet til Brøndby IF. Han fik sin debut i Superligaen 2016-17 den 24. juli 2016, da han blev skiftet ind i det 75. minut i stedet for Andrew Hjulsager i en 0-2-sejr ude over Silkeborg IF. Han scorede sin første mål den 21. august i en 0-7-sejr ude over AGF.
Den 17. april 2017 offentliggjorde Brøndby IF, at man havde skrevet en 4-årig kontrakt med Mukhtar, der dermed skiftede permanent til klubben per 1. juni 2017. Han blev kåret som månedens spiller i Superligaen for februar 2018.
Selvom Hany Mukhtar underskrev kontrakten med Nashville SC den 27. august 2019, spillede han efterårssæsonen færdig i Superligaen og skiftede først tilværelsen i Danmark ud med en ny i USA den 1. januar 2020.
Den 12. september 2020 scorede Mukhtar sit første mål for Nashville i en 2-1 sejr over Atlanta United FC.
Mukhtar scorede det enlige og afgørende mål for Tyskland i finalen ved U/19 Europamesterskabet i fodbold 2014 mod Portugals U/19-fodboldlandshold. Den 1. juni 2015 scorede han et hattrick for Tysklands U/20-fodboldlandshold i en 8-1-sejr over Fijis U/20-fodboldlandshold i den første kamp ved FIFA U-20 World Cup 2015.
with Hany Mukhtar bagging himself a hat-trick