Hanzhong

Hanzhong centrum ved nattetid
Hanzhongs beliggenhed i Shaanxi

Hanzhong (kinesisk skrift: 汉中市, pinyin: Hànzhōng, W.-G.: Hanchung) er en by på præfekturniveau i den sydvestlige del af provinsen Shaanxi i det centrale Kina. Bypræfekturet har et areal på 27.246 km², og en befolkning på 3.780.000 mennesker (2007); det ligger langs den øvre del af floden Hanjiangs løb, syd for Qinlingbjergene og nord for Bashanbjerget.

Administrative enheder

Daoisttempel i Hanzhong

Hanzhong består af et bydistrikt og ti amter:

Turistattraktioner

Blandt en lang række seværdige templer, byporte og altre ligger de smukke mausolæer for Zhang Qian (Silkevejens pioner) i amtet Chenggu og Cai Lun (papirets opfinder) i amtet Yang.

Historie

Hanzhong var af strategisk militær betydning den gang området var i udkanten af det kinesiske kulturområde.

Der var bebyggelse i området allerede under Shang-dynastiet. I 325 f.Kr. etablerede staten Qin Hanzhong som præfektur. I 206 f.Kr. var Hanzhong base for Liu Bang da han opbyggede Det vestlige Han-dynasti (206 f.Kr.-8 e.Kr.). Under De tre rigers tid (220-280) sendte Zhuge Liang, statsminister for kongedømmet Shu, seks gange tropper til Qishanbjerget, og havde Hanzhong som base for sin militærekspedition nordover mod kongedømmet Wei.

Trafik

Kinas rigsvej 108 løber gennem området. Den begynder i Beijing og fører via Taiyuan, Xi'an og Chengdu mod syd til Kunming i den sydvestlige provins Yunnan.

Kinas rigsvej 316 løber gennem området. Den fører fra Fuzhou i Fujian via Nanchang i Jiangxi og Wuhan i Hubei til Lanzhou i Gansu.

Eksterne henvisninger

33°04′39″N 107°01′34″Ø / 33.07750°N 107.02611°Ø / 33.07750; 107.02611