Henning Holten

Henning Holten
Født24. januar 1945 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død17. december 2022 (77 år) Rediger på Wikidata
GravstedHolmens Kirkegård Rediger på Wikidata
ÆgtefælleBodil Nyboe Andersen (1976-1985) Rediger på Wikidata
BørnJohan Holten,
Kasper Holten Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseØkonom Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Henning Bent Holten (født 24. januar 1945 i København, død 17. december 2022) var en dansk økonom, der blandt andet var direktør for Statsanstalten for Livsforsikring, lektor ved Handelshøjskolen i København og senere chefkonsulent på Danmarks Forvaltningshøjskole.

Biografi

Henning Holten blev uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i 1971. Samme år begyndte han sin karriere i Kjøbenhavns Handelsbank. Efter nogle år i banksektoren blev han i 1973 ansat ved Handelshøjskolen i København, hvor han fra 1977 var lektor.

I 1980 vendte han tilbage til finansverdenenn som direktør i Statsanstalten for Livsforsikring, en stilling han bestred frem til 1986. Senere fulgte adskillige kortere ansættelser, herunder som fondsbørsvekselerer og som direktør og partner i SMG Corporate Consultants.

Holten afsluttede sin karriere som chefkonsulent og uddannelseschef ved 'Danmarks Forvaltningshøjskole, hvor han arbejdede frem til sin pensionering i 2011.

Færøerne

Holten havde en særlig tilknytning til Færøerne og virkede 1990–1991 som direktør i Raðgevarafelagið á Glaðsheygggi i Tórshavn. I 1977 udarbejdede han sammen med sin daværende hustru, nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, en redegørelse om oprettelsen af en landsbank på Færøerne. Holten var desuden medlem af Statsministeriets rådgivende udvalg vedrørende Færøerne i perioden 1977–1989.

Privatliv

Holten var gift med Bodil Nyboe Andersen fra 1976 til 1985. Sammen fik de to sønner, hvoraf den ene er Kasper Holten.

Den tidligere kulturminister Jytte Hilden skrev i forbindelse med Holtens død et mindeord, hvori hun beskrev ham som "klog, kyndig og kærlig" og som en aktiv socialdemokrat, kendt for sit gode humør og sin interesse for kultur og samfund.

Han boede blandt andet i Vestersøhus.

Referencer

  1. 1 2 3 Kraks Blå Bog 2014-2015. Gad. 2014. s. 573. ISBN 978-87-12-04983-8.
  2. ↑ "Henning Bent Holten". Afdøde.dk. Hentet 4. december 2025.
  3. 1 2 3 4 5 6 7 "Dødsfald: Fhv. forsikringsdirektør, cand.polit. Henning Holten (77)". Altinget. 22. december 2022. Hentet 4. december 2025.