
Hesbjerg er dannet ved sammenlægning af de 2 gårde Store Hesbjerg og Lille Hesbjerg i 1822. Gården ligger i Ubberud Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Odense Kommune. Hovedbygningen er opført i 1880-1881 ved Emil Schwanenflügel. Hesbjerg er på 16,1 hektar.
En markant ejer af slottet var teolog og cand.mag. i religionshistorie og russisk, Jørgen Laursen Vig. Hans drømme var mangeartede for stedet - der blev etableret Hesbjerg Højskole og i en årgang drev han sammen med en russisk nonne et russisk-ortodoks kloster. Det sidste er blevet filmatiseret i Pernille Rose Grønkjærs prisbelønnede dokumentarfilm fra 2006 The Monastery – Hr Vig og Nonnen. Formålet med fonden er at drive fredsforskning, være er fredeligt mødested for alverdens religioner og understøtte det lille bofællesskab, der er etableret rundt om slottet.[kilde mangler]
Hesbjerg Slot var i 2017 rammen om en musikdramatisk performance Hesbjerg revisited udført af ensemblet Via Artis Konsort som led i festivalen Mod.Strøm. .
Slottet er dog i en slem forfatning, så brugen af slottet er forbudt, grundet nedstyrtningsfare.
Kilde:
55°22′25″N 10°12′34″Ø / 55.37361°N 10.20944°Ø
Hjemmesiden for slottet https://www.hesbjergslot.dk Arkiveret 6. oktober 2019 hos Wayback Machine