Hjerteinsufficiens
| Hjerteinsufficiens Klassifikation | |
|---|---|
 Hovedsymptomerne ved hjerteinsufficiens. | |
| Information | |
| Navn | Hjerteinsufficiens |
| Medicinsk fagområde | kardiologi  |
| SKS | DI50 |
| ICD-10 | I50 |
| ICD-9 | 428.0 |
| DiseasesDB | 16209 |
| MedlinePlus | 000158 |
| Patientplus | heart-failure-diagnosis-and-investigation |
| MeSH | D006333 |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Hjerteinsufficiens, også kendt som hjertesvigt eller hjerteinkompensation (latin: incompensatio cordis), er et klinisk syndrom forårsaget af en kritisk reduktion af hjertets pumpefunktion. Tilstanden medfører, at hjertet ikke formår at producere et minutvolumen, der er tilstrækkeligt til at imødekomme kroppens behov for blodgennemstrømning. Ventriklernes uddrivningsfraktion (EF) vil oftest være nedsat svarende til sværhedsgraden af hjerteinsufficiensen. Syndromet resulterer typisk i en række symptomer som åndenød (dyspnø), træthed og væskeophobning (ødemer) i fødderne eller lungerne. Hjertesvigt kan overordnet inddeles efter den hjerteventrikel, som svigter, i enten venstre- eller højresidig, eventuelt dobbeltsidig, som igen kan være af enten akut eller kronisk karakter.
Venstresidigt hjertesvigt
Kronisk venstresidig hjerteinsufficiens er den hyppigste form for hjertesvigt og ses hos 12 % af den voksne befolkning; en forekomst, der udviser en stigende tendens på grund af et stigende antal ældre samt forbedrede behandlingsmuligheder. Årsagen er oftest iskæmisk hjertesygdom, hvor en del af hjertemuskulaturen er gået til grunde. Andre årsager tæller forhøjet blodtryk (hypertensio arterialis) samt hjerteklapsygdomme som mitralstenose, mitralinsufficiens eller aortaklapfejl. Tilstande som aortastenose kan eksempelvis medføre hjertesvigt, idet aortaklappen er forsnævret, hvorved hjertets venstre ventrikel møder større modstand under systolen, og slagvolumenet derved bliver mindre.
Symptomerne på venstresidigt hjertesvigt opstår mekanisk, fordi venstre side af hjertet ikke effektivt kan pumpe blodet ud i arterierne. Dette forårsager en stase "bagud" i lungevenerne, hvormed blodet staser op i lungerne, hvilket fører til et øget blodtryk i lungernes blodkar. Som en kompensatorisk mekanisme for det nedsatte slagvolumen ses ydermere ved kronisk hjertesvigt, at patienterne får en øget blodvolumen. Dette resulterer i et højere venøst tryk og et tilsvarende større transmuralt tryk, som presser væske ud af blodkarrene. Når denne udskilte væskemængde overstiger lymfesystemets kapacitet, opstår der ødemer, og derved øges risikoen for hævede ben og lungeødem markant.
Klinisk karakteriseres insufficiensen ved funktionsbegrænsning på grund af træthed og dyspnø. Senere i sygdomsforløbet optræder åndenød, når man ligger fladt ned (ortopnø), som akut kan forværres af lungestase eller et decideret akut lungeødem. Der ses ligeledes underekstremitetsødemer, som dog mindskes i liggende stilling. Afhængigt af symptomernes sværhedsgrad og patientens funktionskapacitet klassificeres kronisk venstresidig hjerteinsufficiens i fire grupper, benævnt NYHA-gruppe I-IV (New York Heart Association), hvor gruppe IV er den sværeste form med symptomer i hvile og forværring ved enhver form for aktivitet.
Akut venstresidig hjerteinsufficiens kan blandt andet forårsages af en blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt), der fører til, at dele af hjertemuskulaturen pludseligt svigter og ikke længere kan deltage i pumpefunktionen. Dette akutte svigt kan ligeledes resultere i et akut lungeødem.
Højre- og dobbeltsidigt hjertesvigt
Kronisk højresidig hjerteinsufficiens præges ligeledes af funktionsnedsættelse på grund af træthed og ofte dyspnø. Ved det højresidige svigt forekommer der imidlertid en venøs stase "bagud" i det store kredsløb, hvilket giver en udtalt tendens til perifere ødemer. Denne form for hjerteinsufficiens er hyppigt sekundær til pulmonal hypertension (cor pulmonale chronicum). Akut højresidig hjerteinsufficiens betegnes cor pulmonale acutum.
Dobbeltsidig hjerteinsufficiens opstår, når der ses et svigt af både højre og venstre ventrikel, hvorefter patienten vil udvise symptomer svarende til begge disse tilstande.
Udredning og behandling
Den vigtigste undersøgelse med henblik på medicinsk udredning af hjerteinsufficiens er ekkokardiografi. Mens symptombilledet overordnet er det samme ved kronisk hjertesvigt, kan det variere betydeligt afhængigt af, om patienten er i behandling. Den medicinske behandling af venstresidig insufficiens består blandt andet af vanddrivende medicin (diuretika), betablokkere og karudvidende stoffer som ACE-hæmmere. Behandlingen af højresidig hjerteinsufficiens udgøres ligeledes primært af diuretika.
Eksterne henvisninger
Referencer
- 1 2 3 4 5 6 7 8 Levin, Klaus; Nørgaard, Jan Rytter (2015). "Hjerteinsufficiens". I Toft, Martin (red.). Medicinske fagudtryk: en klinisk ordbog med kommentarer (4 udgave). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s. 320-21. ISBN 9788717042056. OCLC 901512451.
 | Spire Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |