Hornlygte

En hornlygte er en mindre lygte med matte halvgennemsigtige papirtynde sider af horn, beregnet til at holde i hånden eller have hængende. Som lyskilde anvendtes tællelys, som ikke giver ret meget lys fra sig.

Forfatterne Henrik Pontoppidan og Adam Oehlenschläger har begge beskrevet den i deres historier. Alternativet til en hornlygte var en glaslygte.

Tidligere kaldtes tællelys for fis, og deraf kommer udtrykket en fis i en hornlygte, der i dag anvendes som slang for noget, der er utilstrækkeligt.

Noter

  1. ↑ Hornlygte omtales i Pontoppidan (1883) Landsbybilleder i afsnittet "En fiskerede"
  2. ↑ Hornlygte omtales i Oehlenschläger (1813) Fortællinger i novellen "Reichmuth von Andocht"

Referencer

  1. ↑ Pontoppidan, Henrik (1883). Landsbybilleder.
  2. ↑ Oehlenschläger, Adam (1813). Fortællinger. s. 1.
  3. ↑ Henning Bergenholtz (7 maj 2012). "En fis i en hornlygte". Aarhus Universitet.
  4. ↑ Klaus Knakkergaard (31 oktober 2007). "Hva' f..... er meningen med fisen i hornlygten?!". Fyens Stiftstidende.