| Hubert Robert | |
|---|---|
1788 | |
| Personlig information | |
| Født | 22. maj 1733 Paris, Frankrig |
| Død | 15. april 1808 (74 år) Paris, Frankrig |
| Gravsted | cimetière d'Auteuil |
| Ægtefælle | Anne-Gabrielle Soos |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | collège de Navarre (1745-1751), Paris Universitet |
| Elev af | Michel-Ange Slodtz |
| Medlem af | Académie de peinture et de sculpture (fra 1766) |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, tegner, arkitekt, museumsinspektør |
| Fagområde | Malerkunst |
| Arbejdssted | Rom (1754-1765), Paris (1772-1779, 1780-1784) |
| Elever | Thomas Charles Naudet, Charles Fournier des Ormes, Louis-René Girardin |
| Kendte værker | Projet d'aménagement de la Grande Galerie du Louvre, vers 1796, Konstruktør tegner træbroen over Mérévilles slotspark, Udsigt over Mérévilles slotspark |
| Genre | Landskabsmaleri |
| Bevægelse | Tidlig romantik |
| Kriminalitet | |
| Fængslet i | Prison Saint-Lazare, prison Sainte-Pélagie |
| Signatur | |
| Information med symbolet | |
Hubert Robert (født 22. maj 1733 i Paris, død 15. april 1808 sammesteds) var en fransk maler.
Robert studerede fra 1754 i Rom under arkitekturmaleren Pannini (d. 1765), fik hos ham færdighed i at male ruiner og overgik læreren; fuld så stor betydning fik samlivet med vennen Fragonard i Tivoli, Neapel med videre; de to leverede i forening tegninger til abbé de Saint-Nons Voyage à Naples. 1765 var han tilbage i Paris og blev 1766 medlem af akademiet. Robert vandt snart berømmelse for sine store og i dekorativ henseende ypperlige og netop stort sete malerier af ruiner - deraf tilnavnet Robert des Ruines - antikke templer og deslige. Han malede hele serier til forskellige slotte; omtrent en snes kom til Louvre.
Mange af Roberts værker ses nu rundt i museer. Robert var også tegner for de kongelige haver (således [1778] til Bosquet des bains d’Apollon i Versailles). Robert er repræsenteret med henved en snes arbejder i Louvre, endvidere med meget karakteristiske Paris-billeder i Musée Carnavalet, Paris bymuseum; andre værker i museet i Versailles.
Litteratur angivet af Holck i Salmonsen