| Hyllinge | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
"Fodsporet" krydser Søndergade | |||||
| Overblik | |||||
| Land | |||||
| Region | Region Sjælland | ||||
| Kommune | Næstved Kommune | ||||
| Sogn | Hyllinge Sogn | ||||
| Postnr. | 4700 Næstved | ||||
| Demografi | |||||
| Hyllinge by | 463 (2026) | ||||
| Kommunen | 85.163 (2026) | ||||
| - Areal | 681,00 km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC +1 | ||||
| Hjemmeside | www.naestved.dk | ||||
| Oversigtskort | |||||
Hyllinges beliggenhed 55°15′23″N 11°35′59″Ø / 55.25639°N 11.59972°Ø | |||||
Hyllinge er en by på Sydsjælland med 463 indbyggere (2026), beliggende 27 km sydøst for Slagelse, 23 km øst for Skælskør, 8 km sydøst for Fuglebjerg og 15 km vest for Næstved. Byen hører til Næstved Kommune og ligger i Region Sjælland.
Hyllinge hører til Hyllinge Sogn. Hyllinge Kirke ligger i byen.
Byens navn kan tydes som "byen ved hylden". Eller navnet stammer fra det oldnordiske Hyulwænge, der betyder "hulvænget" og her hentyder til at Hyllinge er placeret i en hulning i landskabet.
I 1872 beskrives Hyllinge således: "Hyllinge med Kirken og Skole".
Hyllinge havde station på Slagelse-Næstved banen (1892-1971) og lå på Danmarks længste lige jernbanestrækning – 16 km mellem Hårslev og Herlufsholm. Den asfalterede cykel- og gangsti "Fodsporet" er anlagt på banetracéet, og der er en shelterplads ved Hyllinge. Stationsbygningen er bevaret på Stationsvej 1.
I 1898 beskrives Hyllinge således: "Hyllinge, ved Jærnbanen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1887), Sparekasse (opr. 19/4 1872...Antal af Konti 156), Andelsmejeri, Mølle og Jærnbanestation med Telegrafstation". Det lave målebordsblad fra 1900-tallet viser desuden et fattighus.