Koaksialkabel (engelsk forkortelse: coax) er en afskærmet og ubalanceret transmissionslinje med tilhørende koaksialstik (også kaldet coax-stik), som anvendes indenfor elektronikken.
Ko-aksial hentyder til, at begge ledere i kablet har samme, fælles center-akse. Den yderste leder skal omringe inderlederen som en cylinder fremfor en enkelt tråd omviklet som en spiral.
Koaksialkabler er ofte anvendt til at forbinde TV og radio til antenner og kabel-TV-anlæg, og bruges ofte sammen med ko-aksiale stik, såsom RCA-stik og, F-stik.
Fordelen ved koaksialkabler og koaksialstik er at yderlederen (skærmen) skærmer mod elektrisk ind- og udstråling. Det gør dem velegnede til at overføre svage signaler, med lav indflydelse fra udefra kommende forstyrrelser, og tilsvarende at overføre kraftige signaler med et minimum af lækage af elektriske felter udenfor kablet. Jo tættere skærmen er, jo højere frekvenser vil et koaksialkabel være egnet til at overføre/transmittere.
De fleste antennekabler er ubalancerede – skærmen er forbundet til stel eller jord ved radioen og/eller masten. Bruges et sådant kabel til en dipolantenne (der typisk har et balanceret fødepunkt), må en såkaldt balun indsættes som adapter mellem balanced og unbalanced kredsløb.
