Et indicium eller indiciebevis er et indirekte bevis for et specifikt faktum - eksempelvis at en person har begået en forbrydelse.
Dna-beviser er typisk indiciebeviser, da de blot vedrører sandsynligheden for, at et biologisk spor stammer fra en specifik person, men ikke siger noget om hvorfor sporet er blevet efterladt, herunder om det er sket som led i en begået forbrydelse.
Da et indicium kun indirekte vedrører et specifikt faktum, kan man ikke blive dømt alene på baggrund af et enkelt sådan bevis. Eksempelvis kan et dna-bevis ikke stå alene, da de blot vedrører sandsynligheden for, at et biologisk spor stammer fra en specifik person, men ikke siger noget om hvorfor sporet er blevet efterladt.
En afgørelse er dog baseret på en vurdering af en sags samlede omstændigheder. Et givent indicium kan således være understøttet i en sådan grad, at den tiltalte findes skyldig - også hvor alle beviserne er indirekte beviser. Et eksempel herpå er en sag om tyveri fra 2019, hvor der blev fundet dna fra den tiltalte på indersiden af et vindue. Dette var ikke i sig selv et direkte bevis for, at den tiltalte havde forsøgt at begå tyveri, men retten lagde blandt andet vægt på, at tiltalte havde afgivet skiftende forklaringer under sagen, hvorfor landsretten fandt tiltalte skyldig i forsøg på tyveri. Omvendt i en sag fra 2011 blev den tiltalte frifundet for et forhold vedrørende indbrudstyveri, da et dna-bevis i form af et cigaretskod var det eneste bevis, der knyttet den tiltalte til gerningsstedet.
Ordet indicium stammer fra latin og betyder 'kendetegn', 'angiver, register', af indicare 'angive'.
 | Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |