
Indskudsborde er et sæt af flere borde med gradvist mindre højder og rammer, således at de kan stables ind i hinanden, når de ikke er i brug. Et mindre bord skubbes ind i rammen på et større, indtil det hviler mod bagkanten af rammen.
Typisk består et sæt af tre (trio) eller fire (quartetto) borde. Thomas Sheraton beskriver i sin Cabinet Dictionary (1803) designet som "en slags små arbejdsborde, der kan trækkes ud fra hinanden og bruges separat, og derefter igen skubbes ind i hinanden, når de ikke er i brug". På den tid blev indskudsborde betragtet som møbler til kvinder.
Sheratons design blev hurtigt kopieret i Kina, hvor forgyldte og lakerede genstande blev masseproduceret til salg i Vesten.
Selvom idéen er forholdsvis gammel (stablede borde blev populære i begyndelsen af 1800-tallet), blev konceptet med indskudsborde et af symbolerne på Bauhaus-designretningen efter sæt designet af Josef Albers og Marcel Breuer i midten af 1920’erne, som fremhævede enkle former kombineret med funktionalitet til daglig brug. Indskudsborde blev på det tidspunkt promoveret som en praktisk løsning til at afholde bridge-sammenkomster og afternoon tea i stuen.