| Ingeborg Irminger | |
|---|---|
Valdemar Irminger, Min hustru ved arbejdet, 1909, Ribe Kunstmuseum | |
| Personlig information | |
| Født | 18. juni 1872 Frederiksberg, Danmark |
| Død | 25. oktober 1962 (90 år) København, Danmark |
| Ægtefælle | Valdemar Irminger (1908-1938) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder (1893-1899) |
| Elev af | August Saabye, Aksel Hansen |
| Beskæftigelse | Billedhugger |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Det anckerske Legat (1912), Tagea Brandts Rejselegat (1930), Eckersberg Medaillen (1908) |
| Information med symbolet | |
Ingeborg Plockross Irminger (født 18. juni 1872 på Frederiksberg, død 25. oktober 1962 i København) var en dansk billedhugger.
Som ung blev Irminger elev af hos Aksel Hansen og gik siden på Emilie Mundts og Marie Luplaus kunstskole, inden optagelse på Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder i 1893 som elev af August Saabye. Fra 1899 og et par år frem arbejdede hun i billedhuggeren Vilhelm Bissens atelier.
Ingeborg Irminger blev under sit arbejde hos Vilhelm Bissen præget af dennes formsprog.
Hun var tilknyttet porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl i perioden 1898-1925 under J.F. Willumsens ledelse og påvirket af Effie Hegermann-Lindencrone modellerede hun en række askeurner, blandt andet digteren Holger Drachmanns urne. Senere udførte hun for porcelænsfabrikken små, hvidglaserede statuetter af børn og dyr. Størstedelen af hendes værker er portrætbuster.