Ingeborg Irminger
| Ingeborg Irminger | |
|---|---|
 Valdemar Irminger, Min hustru ved arbejdet, 1909, Ribe Kunstmuseum | |
| Personlig information | |
| Født | 18. juni 1872  Frederiksberg, Danmark |
| Død | 25. oktober 1962 (90 år) København, Danmark |
| Ægtefælle | Valdemar Irminger (1908-1938) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder (1893-1899) |
| Elev af | August Saabye, Aksel Hansen |
| Beskæftigelse | Billedhugger |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Det anckerske Legat (1912), Tagea Brandts Rejselegat (1930), Eckersberg Medaillen (1908) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ingeborg Plockross Irminger (født 18. juni 1872 på Frederiksberg, død 25. oktober 1962 i København) var en dansk billedhugger.
Som ung blev Irminger elev af hos Aksel Hansen og gik siden på Emilie Mundts og Marie Luplaus kunstskole, inden optagelse på Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder i 1893 som elev af August Saabye. Fra 1899 og et par år frem arbejdede hun i billedhuggeren Vilhelm Bissens atelier.
Ingeborg Irminger blev under sit arbejde hos Vilhelm Bissen præget af dennes formsprog.
Hun var tilknyttet porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl i perioden 1898-1925 under J.F. Willumsens ledelse og påvirket af Effie Hegermann-Lindencrone modellerede hun en række askeurner, blandt andet digteren Holger Drachmanns urne. Senere udførte hun for porcelænsfabrikken små, hvidglaserede statuetter af børn og dyr. Størstedelen af hendes værker er portrætbuster.
Hæder
- 1908 (1909), Eckersberg Medaillen for statuen af en Yngling
- 1912, Det anckerske Legat
- 1930, Tagea Brandts Rejselegat
Eksterne henvisninger og kilder
Noter
- ↑ danske litteraturpriser siger 1908, medens Kvinfo siger 1909