En inkubator eller rugekasse er i iværksættersammenhæng en organisation, der støtter, vejleder og udvikler nystartede virksomheder for at gøre dem levedygtige. En inkubator er altså et udviklingsmiljø, der eksempelvis kan hjælpe iværksættere med rådgivning, finansiel støtte, kontorplads og netværksdannelse.
Sådanne rugekasser kan eksempelvis være oprettet af store virksomheder, lokale myndigheder for at stimulere erhvervsaktiviteten i lokalsamfundet eller store myndigheder. Der vil normalt være tale om, at inkubatoren udgør et fysisk miljø, men der findes også virtuelle inkubatorer. Tidsrummet, en iværksætter tilbringer i en inkubator, kan ofte være fra et til fem år.
Parallelt med inkubatorer findes præ-inkubatorer, der er træningsforløb for personer, der endnu ikke har stiftet en virksomhed, og acceleratorer, der er kortere og mere strukturerede forløb for nystartede virksomheder, der allerede har demonstreret et vækstpotentiale.
Ordet "inkubator" kommer fra latin incubatio, der betyder "rugning". Ordet anvendes også indenfor medicin og naturvidenskab om et varmeskab, der kan holde en bestemt temperatur. En sådan inkubator kan blandt andet anvendes til at dyrke mikroorganismer eller celler i laboratorier. Ligeledes kan ordet inkubator bruges om en rugemaskine til udklækning af kyllinger.
Verdens første inkubator var "Batavia Industrial Center", der blev etableret i 1959 i byen Batavia i New York. To år tidligere havde maskinvirksomheden Massey-Harris offentliggjort lukningen af sin fabrik for landbrugsmaskiner i Batavia, hvilket efterlod en enorm tom bygning og en lokal arbejdsløshed på 18 procent. Familien Mancuso, der var det dominerende erhvervsdynasti i denne del af det vestlige New York, var desperat efter at genoplive den regionale økonomi, da et forestående sammenbrud truede med at trække familiens forskellige forretningsforetagender med i faldet. De købte den tidligere mejetærskerfabrik og satte Joseph Mancuso i spidsen for at finde erhvervslejere.
Det stod hurtigt klart, at store virksomheder foretrak at bygge nye fabrikker fra bunden fremfor at presse sig ind i en andens 80 år gamle bygning; Mancuso blev derfor tvunget til at opdele det enorme areal og udleje mindre lokaler til mindre lejere. I sin febrilske jagt på lejere tilbød Mancuso kreative incitamenter til alle, der ville underskrive en lejekontrakt – såsom "kortsigtede lejeaftaler, fælles kontorartikler og -udstyr, forretningsrådgivning og sekretærbistand" samt hjælp til at etablere kontakt med lokale banker for at sikre finansiering. En af lejerne var en nærliggende ægproducent, der havde brug for plads til flere hønsehuse, hvilket forklarer oprindelsen af begrebet inkubator eller "rugekasse". I 1963 viste Mancuso en journalist rundt blandt de forskellige lejere i Batavia Industrial Center og pegede undervejs på hønsehusene og bemærkede: "De her folk udruger kyllinger... jeg tænker, at vi udruger virksomheder" (These guys are incubating chickens...I guess we’re incubating businesses).
Rugekasser for iværksættere er efterhånden blevet udbredte i mange lande. Især siden omkring 1980 har ideen spredt sig.
En præ-inkubator er en institution, der tilbyder f.eks. studerende og forskere hjælp til at udvikle nye ideer i fasen, inden de har oprettet en virksomhed. En præ-inkubator findes typisk i tilknytning til en videregående uddannelsesinstitution. Her kan deltagerne få træning i de problemstillinger, der indgår i opstart af en ny virksomhed. Dermed er de forberedt til det efterfølgende arbejde, hvis de går videre og gør alvor af at etablere en virksomhed.
En accelerator er ikke en inkubator, men en lignende institution for relativt nye virksomheder, der allerede har demonstreret et potentiale for at vokse - såkaldte vækstiværksættere. En accelerator vil således være relevant på et senere tidspunkt i en virksomheds liv end en inkubator. Med en metafor er en accelerator for virksomheder, der har lært at stå på egne ben, men har brug for hjælp for at lære at løbe. En accelerator er typisk ikke et fysisk sted, men en række tilbud til deltagerne om ekspertbistand vedrørende forhold som teknologiudvikling, yderligere finansiering og netværksdannelse. Virksomhederne får ofte hjælp fra accelatoren i en aftalt, fast afgrænset tidsperiode, ofte tre til seks måneder. Derefter kan virksomheden, hvis det går godt, være parat til kapitaltilførsel og skalering. Acceleratoren kan eventuelt modtage en andel af virksomheden som betaling for sine ydelser. Acceleratorer er i mange tilfælde etableret af profitsøgende venturefonde.