Ivar Lauritzen

Ivar Lauritzen
Født25. marts 1900 Rediger på Wikidata
Esbjerg, Danmark Rediger på Wikidata
Død13. maj 1974 (74 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedHellerup Kirkegård Rediger på Wikidata
FarDitlev Lauritzen Rediger på Wikidata
SøskendeKnud Lauritzen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseSkibsreder, prokurist Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ivar Lauritzen (født 25. marts 1900 i Esbjerg, død 13. maj 1974 i København) var en dansk skibsreder og en af hovedkræfterne bag opbygningen af rederiet J. Lauritzen som en af Danmarks største rederikoncerner i midten af det 20. århundrede.

Biografi

Ivar Lauritzen var søn af skibsreder Ditlev Lauritzen og var tidligt udset til, sammen med sin yngre bror Knud Lauritzen, at videreføre faderens livsværk, rederiet J. Lauritzen. Han gennemgik en praktisk shippinguddannelse som forberedelse til arbejdet i rederiet.

I 1925 blev Ivar Lauritzen prokurist i J. Lauritzen, i 1932 partner, og ved faderens død i 1935 overtog han sammen med sin bror ledelsen af rederiet. Brødrene havde et godt samarbejde, hvor Ivar Lauritzen fungerede som den modererende chef internt i virksomheden og som den diplomatiske og rejsende forhandler udadtil, mens Knud Lauritzen var den mere dynamiske og visionære drivkraft.

Under 2. verdenskrig blev størstedelen af rederiets 48 skibe beslaglagt af allierede og neutrale magter, mens de var i udenrigsfart. Efter krigen lykkedes det brødrene ikke alene at genopbygge flåden, men også at overtage konkurrenten DFDS. I 1960'erne var Lauritzen-koncernen Danmarks tredjestørste, kun overgået af ØK og A.P. Møller.

Under Ivar og Knud Lauritzens ledelse blev rederiets flåde moderniseret, og aktiviteterne blev udvidet til også at omfatte industri og værfter. Rederiet havde en højt udviklet velfærdstjeneste for søfolkene, herunder indførelse af enmandskahytter med radio og gardiner. I 1945 blev Lauritzen Fonden oprettet med henblik på støtte til humanitære formål.

Han er begravet på Hellerup Kirkegård.

Referencer

  1. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Ivar Lauritzen – Dansk skibsreder og prokurist på gravsted.dk (Hellerup Kirkegård)
  2. 1 2 3 4 Lange, Ole (10. februar 2025). "Ivar Lauritzen". Lex. Hentet 12. februar 2026.
Spire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.