Liv
Hackert begyndte sin kunstneriske uddannelse i værkstedet hos sin far, Philipp Hackert (død 1786), og sin onkel, en dekorationsmaler fra Berlin. Fra 1758 gik han på Berlins Akademie der Künste og vakte første gang opmærksomhed i 1761 med to vedutmalerier (bylandskaber). Det svenske regeringsrådsmedlem Adolf Friedrich von Olthof (en) inviterede ham (sammen med Georg David Matthieu (en)) til Stralsund, Rügen og Stockholm, hvor Hackert udførte vægmalerier i Olthofs byhus (nu Ossenreyerstraße 1) og på dennes landsted, Gutshaus Boldevitz (de).
Hackert tilbragte årene 1765 til 1768 i Paris hos Balthasar Anton Dunker (en). Der blev han påvirket af landskabs- og marinemaleren Claude Joseph Vernet (1714-1789) og gravøren Johann Georg Wille (en) (1715-1808), som ledsagede og støttede ham under hans tid i Paris.
Efter at have rejst til Normandiet og Pikardiet tog han til Italien med sin bror i 1768, hvor han mødte kunstmæcenerne Johann Friedrich Reiffenstein (en) og William Hamilton (en) i Rom og Napoli. Hackert rejste efterfølgende gennem Italien og etablerede sig hurtigt et ry som en betydelig landskabsmaler. Han modtog adskillige bestillinger fra europæisk adel og blev i 1786 hofmaler for kong Ferdinand 1. af Begge Sicilier. Samme år mødte Hackert Johann Wolfgang von Goethe der, som udviklede en stor forståelse for maleren og tog tegnetimer hos ham. Goethe besøgte ham i Caserta, hvor kongen havde givet hofmaleren den gamle villa ved siden af Caserta-paladset.
Som følge af Lazzaroni (en)-oprøret i Napoli flygtede Hackert og rejste via Livorno og Pisa til Firenze, hvor han bosatte sig i 1803. Han købte en lille ejendom i den nærliggende landsby San Piero di Carregio (Careggi) og havde sit atelier der.
I 1811 udgav Goethe en biografi om Hackert baseret på Hackerts selvbiografiske skitser, som han havde bedt Hackert om at færdiggøre og sende ham i 1806.
Hackert var en yderst succesfuld kunstner i sin tid. Hans bror Georg bidrog også til hans succes ved at lave stik baseret på nogle af hans malerier. Han var den mest ansete landskabsmaler i den tidlige klassicisme. I modsætning til sine italienske samtidige som Francesco Piranesi (en), der komponerede heroiske landskaber, var Hackerts veduter topografisk nøjagtige og detaljerede.
Imponeret af vulkanudbrud udførte Hackert en række malerier. Han leverede også adskillige illustrationer til publikationer af vulkanologen og den britiske diplomat ved hoffet i Kongeriget Napoli, Sir William Hamilton.
Blick auf Catania und den Ätna 1778
Der Ausbruch des Vesuv im Jahre 1774
Die Eruption des Ätna
Ansicht des Englischen Gartens von Caserta 1793
Ausbruch des Vesuvs 1779
