| Jacob Rahbek | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 17. september 1728 Sønder Borris Sogn, Danmark |
| Død | 19. november 1795 (67 år) København, Danmark |
| Børn | Knud Lyne Rahbek, Jakobine Rahbek |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Embedsmand |
| Information med symbolet | |
Jacob Rahbek (17. september 1728 i Sønderskov, Sønder Borris Sogn – 19. november 1795 i København) var toldinspektør i København.
Han blev 1762 udnævnt til kammerråd og 1770 til justitsråd.
Han ejede først huset Amaliegade 21 / Blancogade (nu Fredericiagade) 2-2A, som var opført 1758 af Johan Christian Conradi. Senere solgte han sin ejendom til en købmand Duncan og fik 1782 opført ejendommen Store Kongensgade 59, hvortil familien flyttede samme år.
Jacob Rahbek fik med sin 1. hustru Johanne Riis, sønnen Knud Lyne Rahbek (1760-1830), senere etatsråd, professor ved Københavns Universitet og medlem af Det Kongelige Teaters direktion.
Han var opsat at give sønnen en grundig opdragelse. Knud Lyne Rahbek fik sin første huslærer, da han var tre år gammel og begyndte at lære latin i femårsalderen. Som niårig fik Rahbek Jens Lorenz Jensen Adzer (1737-1798) som huslærer. Han var en streng herre og låste bl.a. barnet inde på sit værelse hver aften.

Med sin 3. hustru fik han datteren Agnete Sophie Rahbek (døbt 24. november 1770 - 11. december 1837 i København), gift med arkitekt og overbygningsdirektør Christian Frederik Hansen (1756-1845), og den senere præst og oversætter Matthias Rahbek (1780-1846). En anden datter af dette ægteskab var Jacobine Rahbek (31. december 1777 i København - 7. januar 1855 i Meldorf), som var gift med landfoged J.C.F. Heinzelmann (1762-1830).