| Jacob Rinne | |||
|---|---|---|---|
|
| |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Jacob Karl Anders Rinne | ||
| Født |
20. juni 1993 (33 år) Laxå, Sverige | ||
| Højde | 188 cm | ||
| Position | Målmand | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | AaB | ||
| Nummer | 1 | ||
| Ungdom | |||
| –2009 | Laxå IF | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2009 | Laxå IF | ||
| 2010–2013 | BK Forward | 73 | (0) |
| 2013–2016 | Örebro SK | 37 | (0) |
| 2013 | → BK Forward (leje) | 2 | (0) |
| 2016–2017 | Gent | 13 | (0) |
| 2017–2022 | AaB | 136 | (0) |
| Landshold‡ | |||
| 2012 | Sverige U/20 | 1 | (0) |
| 2012–2015 | Sverige U/21 | 3 | (0) |
| 2016– | Sverige | 3 | (0) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 28. august 2021. † Kampe (mål). | |||
Jacob Karl Anders Rinne (født 20. juni 1993) er en svensk fodboldspiller, der spiller som målmand for AaB og Sveriges fodboldlandshold.
Rinne skiftede i 2010 til Division 1-klubben BK Forward på tredje liganiveau fra 6. divisionsklubben Laxå IF. I januar 2013 var han til et tougers prøvetræning i Premier League-klubben Everton. Den 30. maj 2013 skrev han under på en treethalvtårig kontrakt med Örebro SK og blev samtidig lånt tilbage til BK Forward for den resterende del af 2013.
Rinne fik sin professionelle debut for Örebro SK i den første runde af Allsvenskan 2014 den 30. marts 2014, da han erstattede Oscar Jansson i pausen i en 2-1-sejr over Halmstads BK. Han kom atter på banen igen i pausen den 8. maj, idet han blev skiftet ind i stedet for en skadet Jansson og holdt rent mål i den resterende del af kampen i en 0-0-kamp mod Falkenbergs FF. Første gang i startstillingen for Örebro SK kom tre dage senere, hvor han lukkede to mål ind i et 2-1-nederlag til IFK Göteborg. Han spillede også anden runde af Svenska Cupen 2014–15, som Örebro SK vandt med 2-0 over Eskilstuna City FK.
To dage efter, at K.A.A. Gent havde solgt den daværende førstemålmand Matz Sels til Newcastle United FC, blev det den 1. juli 2016 offentliggjort, at klubben havde hentet Rinne i Örebro SK. Her skrev han under på en fireårig kontrakt.
Rinne mistede dog i starten af 2017-18-sæsonen positionen som førstemålmand i Gent.
24-årige Rinne skiftede den 17. august 2017 til den danske klub AaB i Superligaen. Her skrev Rinne under på en femårig aftale, således parterne har papir på hinanden frem til 30. juni 2022. Han blev tildelt nummer 40.
Efterfølgende fik han tildelt nummer 1 efter Nicolai Larsen blev solgt til FC Nordsjælland
Han blev allerede udtaget første gang til en Superligakamp samme dag til kampen dagen efter skiftet mod AC Horsens.
Rinne fik debut for Sveriges fodboldlandshold under januarturneringen i Abu Dhabi i 2016. Han kom ind i det 62. minut i en kamp mod Finlands fodboldlandshold.