| Jacob Wackernagel | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 11. december 1853 Basel, Schweiz |
| Død | 22. maj 1938 (84 år) Basel, Schweiz |
| Gravsted | Friedhof am Hörnli, Wolfgottesacker |
| Nationalitet | |
| Far | Wilhelm Wackernagel |
| Søskende | Rudolf Wackernagel |
| Ægtefælle | Marie Wackernagel-Stehlin |
| Børn | Emilie Wackernagel, Jakob Wackernagel |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Georg-August-Universität Göttingen |
| Medlem af | Kungliga Vetenskapsakademien, Accademia Nazionale dei Lincei (fra 1926), Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen, Bayerische Akademie der Wissenschaften, Deutsches Archäologisches Institut |
| Beskæftigelse | Filolog, sprogforsker, universitetsunderviser, klassisk filolog, indolog |
| Fagområde | Indoeuropæiske studier, klassisk filologi, indologi, sprogvidenskab |
| Arbejdsgiver | Georg-August-Universität Göttingen, Basels Universitet |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1931) |
| Signatur | |
| Information med symbolet | |
Jacob Wackernagel (født 11. december 1853 i Basel, død 22. maj 1938) var en schweizisk sprogforsker. Han var søn af Wilhelm Wackernagel.
Wackernagel blev ekstraordinær professor ved Basels Universitet i sammenlignende sprogvidenskab 1881 og professor i Göttingen i græsk sprog og litteraturen 1902. Fra 1915 var han på ny professor i Basel. Han var siden 1915 medlem af Vetenskapssocieteten i Uppsala og blev 1928 indvalgt som udenlandsk medlem af Kungliga Vetenskapsakademien.
Wackernagel var en af sin samtids førende autoriteter på den sammenlignende og klassiske sprogvidenskabs område. Blandt hans værker mærkes Altindische grammatik (1896; 2. oplag 1905), Sprachliche Untersuchungen zu Homer (1916) och Vorlesungen über Syntax mit besonderer Berücksichtigung von Griechisch, Lateinisch und Deutsch (2 bind, 1920, 1924).
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |