Jean-Baptiste-Siméon Chardin

Jean-Baptiste-Siméon Chardin
Personlig information
FødtJean Baptiste Siméon Chardin Rediger på Wikidata
2. november 1699 Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Død6. december 1779 (80 år) Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
ÆgtefællerMarguerite Saintard (fra 1731),
Marguerite Pouget (fra 1744) Rediger på Wikidata
BarnPierre Jean-Baptiste Chardin Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedAcadémie de Saint-Luc Rediger på Wikidata
Elev afPierre-Jacques Cazes, Joseph Aved Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, billedkunstner Rediger på Wikidata
FagområdeBilledkunst Rediger på Wikidata
ArbejdsstedParis Rediger på Wikidata
EleverJean-Honoré Fragonard Rediger på Wikidata
Kendte værkerLa Raie, Le Buffet, Les Attributs de la musique Rediger på Wikidata
GenreStilleben, genremaleri Rediger på Wikidata
Signatur
Andet
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Stillleben med glasflaske og frugt, ca.1750
(læg mærke til spejlingerne i glas, frugt og sølv)
Genstande fra videnskabens verden, uklar datering
Les attributs des Sciences
Musée Jacquemart-André (en)
Stilleben med genstande fra kunstens verden, 1766
Eremitagen, Sankt Petersborg

Jean-Baptiste-Siméon Chardin (født 2. november 1699 i Paris, død 6. december 1779 i Paris) eller Jean Siméon Chardin, var en fransk genre- og stillebenmaler fra Paris. Han var elev af Pierre-Jacques Cazes, kom derefter i Noël Coypel (sv)s atelier, hvor han var sin lærer behjælpelig med udførelsen af forskellige detaljer i dennes malerier, og hvor hans sans for disse småtings maleriske behandling blev vakt.

Han vandt da også sine første laurbær som stillebenmaler og blev 1728 optaget i akademiet som maler af blomster, frugter og stilleben, efter at han havde udstillet en række fortrinlige malede billeder, hvis farvevirkning og skuffende natursandhed imponerede akademikerne. Udmærkede prøver på denne ejendommelige side af Chardins kunst findes i talrig mængde i Louvre, endvidere i Angers, Cherbourg og mange flere steder.

Chardins betydning som genremaler

Chardins kunsthistoriske betydning ligger dog især i hans virksomhed som genremaler, folkelivsskildrer; hans rige produktion på dette område er som en fredelig hyggelig plet midt i tidens galante maleri. I stedet for rokokomaleriets elskovshandeler etc. fremstiller han borgerlige familieinteriører, i hvis rene, sunde luft livet glider hen under arbejde, bøn og huslig syslen: den tækkelige tjenestepige er optaget i sit luftige køkken, moderen hjælper børnene med påklædningen eller med lektier osv. – alt i en enkelt naiv fremstillingsmåde, fri for Jean-Baptiste Greuzes sødladenhed, og med en farvekunst, der var langt forud for tiden.

Chardins ærbart-borgerlige kunst, der en tid gjorde betydelig lykke, hvad de mange gengivelser i kobberstik vidner om, fejedes bort af Davids klassicisme for først omkring 1900 at drages op af sin ufortjente glemsel.

Værker

Til Chardins kendteste værker hører Bordbønnen, Den arbejdsomme Moder, Korthuset, Olieflasken (i Louvre, der ejer ca. 30 af hans værker) og Damen, der vil forsegle Brevet (Kaiser-Friedrich-Museum i Berlin). Stockholms Nationalmuseum har en halv snes billeder og National Gallery i London har fem.

Billeder


Ældre litteratur angivet i Salmonsens Konversationsleksikon

Eksterne henvisninger



Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.