| Jonathan Coulton | |
|---|---|
Jonathan Coulton i 2009. | |
| Information | |
| Født | 1. december 1970 (55 år) Brooklyn, New York, USA |
| Oprindelse | Brooklyn, New York City |
| Genre | Folkrock |
| Beskæftigelse | Singer-songwriter |
| Aktive år | 2003–i dag |
| Associeret med | Paul and Storm, Kristen Shirts, John Hodgman, Molly Lewis, Ellen McLain, Ze Frank, RiffTrax, They Might Be Giants, John Roderick |
| Instrumenter | |
| Guitar, banjo, ukulele, zendrum, tenori-on | |
| Eksterne henvisninger | |
| jonathancoulton.com | |
Jonathan Coulton (født 1. december 1970) er en amerikansk singer-songwriter, der især er kendt for sine sange om nørd-kulturen og sin brug af internettet til at tiltrække fans.
Coulton udgiver sine sange under "Creative Commons Attribution-Noncommercial"-licensen, hvilket betyder, at alle må bruge hans sange til deres egne ikke kommercielle formål. Dette har resulteret i en lang række musikvideoer, som fans har lavet med hans sange.
Fra 16. september 2005 til 16. september 2006 udførte Coulton "Thing a Week", hvor han hver eneste uge producerede et nyt nummer. Dette gjorde han for at presse sin kreativitet. Blandt hans mest populære sange er "Code Monkey", "Re: Your Brains", "Still Alive" og "Want You Gone" (de sidste tre er blevet brugt i spil udviklet af Valve: Left 4 Dead 2, Portal og Portal 2). Han var husmusiker i NPR's ugentlige gåde-quizshow Ask Me Another fra 2012 til det stoppede i 2021.
Coulton er tidligere computerprogrammør.
Hans album Artificial Heart (2011) var det første som nåede hitlisten, hvor det nåede førstepladsen på Billboards Top Heatseekers og nummer 125 på Billboard 200.
| Jonathan Coulton & John Roderick - "Wikipedia Chanukah"
Sporet "Wikipedia Chanukah" hvor dele af den engelske Wikipedia artikel om Chanukka bliver oplæst
Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk) |