| Julie Laurberg | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 7. september 1856 Grenaa, Danmark |
| Død | 29. juni 1925 (68 år) Ordrup, Danmark |
| Gravsted | Assistens Kirkegård |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Fotograf, forretningsperson |
| Arbejdssted | København |
| Information med symbolet | |
Julie Rasmine Marie Laurberg (født 7. september 1856 på Enslevgaard ved Grenaa, død 29. juni 1925 i Ordrup) var en dansk fotograf.
Julie Laurberg var datter af prokurator, godsforvalter Peter Adam Severin Laurberg (1819-59) og Johanne Jørgine f. Schou (1824-1907). Hun havde 2 brødre og en søster.
Som ung stod Laurberg i lære hos portrætmaler og fotograf Leopold Hartmann og tog efter læretiden til udlandet for at gå i dybden med kunsten at fotografere. Hendes første destination var Paris, og senere kom hun til Italien.
Næringsloven, der trådte i kraft i 1862, gjorde det muligt for kvinder at etablere deres egen virksomhed. Det var imidlertid et krav, at man ikke var gift, og mange af de kvinder, der etablerede sig blev det heller ikke. De fik en mulighed for at forsørge sig selv og leve et liv uden ægteskab med en mand.

I 1895 etablerede Julie laurberg sig som fotograf i Magasin du Nords nyopførte ejendom på Kongens Nytorv 13. Og i 1907 blev Franziska Gad (1873-1921) kompagnon i firmaet, der nu fik navnet Julie Laurberg & Gad. Franziska Gad var Laurbergs første elev og deres fælles firma fik hurtigt et godt renommé.
Der var stor entusiasme for de nye landvindinger også inden for fotografiet på datidens verdensudstillinger, som var en fremvisning og hyldest af den nyeste industri og teknologi. På Nordisk Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i 1888 var der således store udstillingslokaler med fotografier, og her udstillede Julie Laurberg. Hun vandt ved Verdensudstillingen i Paris i 1900 en medalje for sine udstillede arbejder.
I 1910 fik firmaet titel af kgl. hoffotograf.
I 1920'erne fik Laurberg den engelske Emersonmedalje i sølv for sit fotografiske arbejde med personportrætter og børnbilleder.
I atelieret i på Kongens Nytorv udførte Laurberg og Gad portrætter, dels af fremtrædende personer, som militærfolk, præster, adelige, direktører, forfattere, kunstnere, skuespillere og ikke mindst kvindebevægelsens frontpersoner, men udførte også en del billeder af forældre med børn, studenter, konfirmander mv. Selvom der er mange optagelser af alvorlige mænd i jakkesæt, uniform eller på kontor, dydige damer og enker i sort, er der også mange portrætter med et levende og næsten moderne let præg, plus optagelser af motiver fra rejser i fx. Norge, Paris, Prag, Rom og Danmark. Hos Laurberg og Gad var der i 1920 13-16 kvinder beskæftiget med fremkaldelser og retouchering af både negativer og aftryk.

Derudover fotograferede Laurberg og Gad også kunst, arkitektur og optog film. Et eksempel på det, er optagelserne af Danske Kvinders Valgretstog / Grundlovstoget d. 5. Juni 1915. Parret var selv aktive i kvindebevægelsen.


Julie Laurberg var ikke kun en pioner inden for film. Hun var blandt de første i Danmark til at producere farvefotografi, de såkaldte autokromer. Det var Lumière-brødrene i Paris, der satte pladerne i produktion i 1907 og Laurberg havde fået pladerne fra Paris. Der var tre slags farvekorn på pladen, rød, grøn og blå, og det resulterede i nogle meget smukke billeder på glas. Autokrompladerne var svære at få fat i, og det er overraskende i sig selv, at Laurberg lykkedes med det.
Laurberg & Gad havde en omfattende produktion, og i Det Kgl. Biblioteks digitale samlinger findes der 4.422 fotos fra deres arbejde. Ved et gennemsyn af alle disse bevarede billeder, er det tydeligt at Julie Laurberg og Franziska Gad havde en meget stærk faglig sans for fotografiet i deres kompositioner, lyslægning og positurer, men samtidig besad særlige evner til at få en kunstnerisk nærhed og sanselighed frem i visse af deres portrætterede. Ved Julie Laurbergs 25 års jubilæum i maj 1920, beskrives hun i Dansk fotografisk Tidsskrift som en kvinde med et kunstnerisk blik, et elskværdigt smil og væsen, og en intelligent opfattelse af mennesket.
| „ | "Arbejdet trives og gror under hendes virksomme Hænder, og de Mennesker med hvem hun kommer i Berøring, kommer af sig selv ind under hendes moderlige og rige Sinds Omsorg og Varme." (Berlingske Tidende, ifbm 25 års jubilæum) | “ |
Firmanavnet Julie Laurberg & Gad blev bevaret efter Franziska Gads død i 1921. Efter Julie Laurbergs død i 1925 blev det ændret til "Julie Laurberg & Gads Eftf." af Hedevig Helms og eksisterede frem til 1939.
Julie Laurberg var primært kendt som portrætfotograf, men hun tog også del i kvindesagen, bl.a. som medlem af Dansk Kvindesamfund. Hun var medstifter af Kvindernes Boligselskab, der opførte Clara Ralphaels hus, var formand for Kvindernes Valgretskongres' oplysningskomite i 1906, samt sad i bestyrelsen for Dansk Fotografiske Fagskole, hvor hun blandt andet var skolens kasserer fra oprettelsen i 1917 og frem til sin død. Ligeledes var hun medredaktør af skolens lærebog i fotografi fra 1921, samt skrev en del artikler om det fotografiske fag i faglige tidsskrifter og dagblade.

På et foto i de digitale samlinger optræder Julie Laurberg sammen med 2 andre kvinder, siddende ved et bord, med en lang tegning foran kvinderne. Tegningen er tydeligvis en arkitekttegning, og kvinden til venstre sidder med en passer i den ene hånd. De 2 andre kvinder udover Julie Laurberg er kvindesagsforkæmperen Thora Daugaard til venstre og grosserer Thora Davidsen i midten. Billedet er derfor en hyldest til de 3 kvinder der var centrale i etableringen af Clara Raphaels hus, hvor Thora Daugaard var ide-mageren og Thora Davidsen var økonomisk involveret.
Laurberg og Gad arbejdede og drev sammen atelieret på Kongens Nytorv, og de boede også sammen i indre by, Gothersgade 152 II, og havde en sommerbolig i Ordrup, og i 1911, er Gad i folketællingerne opført som slægtning af familien Laurberg.
I Nationaltidende d. 29. Juni 1925 angives Julie Laurberg at være død af "en hård angina" efter 2 dages sygdom.