| Julius Jensen | |
|---|---|
| Medlem af Folketinget | |
| Embedsperiode 7. juni 1864 – 4. juni 1866 | |
| Foregående | Fritz Brun |
| Efterfulgt af | Frederik Frølund |
| Valgkreds | Præstøkredsen |
| Personlige detaljer | |
| Født | 16. september 1821 Østofte, Danmark |
| Død | 7. april 1897 (75 år) Skallerup, Danmark |
| Politisk parti | Venstre |
| Uddannelsessted | Jonstrup Seminarium |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Niels Julius Jensen (født 16. september 1821 i Østofte på Lolland, død 7. april 1897 i Skallerup i Vendsyssel) var en dansk højskoleforstander, sognepræst og politiker. Han var medlem af Folketinget fra 1864 til 1866 valgt i Præstøkredsen og medlem af Rigsrådets Folketing fra 1864 til 1865 valgt i Blæsenborgkredsen.
N.J. Jensen var forstander på Hindholm Højskole fra 1852 til 1864. Han var sognepræst i Mejrup og førstelærer på Holstebro Borgerskole fra 1864 og sognepræst i Ebeltoft og Dråby fra 1873 til 1895. Han oprettede Ebeltoft Højskole og var dens forstander fra 1874 til 1891.
Julius Jensen var søn af lærer Thomas Jensen (1787–1826) og Andrea Hjelm (1785–1866). Han blev uddannet lærer på Jonstrup Seminarium i 1843 med støtte fra lensgreve Molkte-Bregentved. Han tog studentereksamen i 1845 (privat dimitteret) og blev teologisk kandidat i 1852. Undervejs havde han deltaget i 1. slesvigske krig som frivillig. Han boede som student på Regensen og kom i kontakt med Peder Kjellerup Algreen og tilsluttede sig Grundtvigianismen.
I 1852 var han huslærer hos Theodor Hasle på Løvegård i kort tid før han samme år blev forstander for Hindholm Folkehøjskole. Julius Jensen gav højskolen et grundtvigsk præg. Elevtallet var steget til over 100 i skoleåret 1862-1863, hvilket var højere end på nogen anden højskole før 1864. Men højskolens grundlægger, Anders Stephansen, var modstander af højskolens stigende grundtvigske præg, og Julius Jensen måtte forlade skolen i 1864. Han flyttede til København og begyndte at undervise på Blågårds Seminarium. Senere samme år blev han sognepræst i Mejrup Sogn og førstelærer på Holstebro Borgerskole. Han skiftede til at være sognepræst i Ebeltoft og Dråby sogne 1873-1895. Han oprettede Ebeltoft Højskole i 1874 og ledede den sammen med sin hustru Nanna Jensen til 1890.
Hans Verdenshistorie til Læsning for Folket udkom i fire bind fra 1866 til 1882 og blev trykt i flere udgaver.
Julius Jensen stillede op til Folketinget i Stegekredsen ved folketingsvalget 1861 hvor han tabte til Hother Hage. I 1864 blev han i marts valgt til Rigsrådets Folketing i Blæsenborgkredsen, hvor han snævert vandt over kredsens folketingsmand Daniel Eiler Rugaard, og i juni valgt til Rigsdagens Folketing i Præstøkredsen ved kåring. Han stemte imod fredsslutningen 1864 og grundloven af 1866. Han genopstillede ikke til Folketinget ved valget i juni 1866.
Julius Jensen blev gift i 1856 med Nanna Christiane Boisen (1835-1894) som var datter af kateket og senere sognepræst og politiker Frederik Engelhardt Boisen, kaldet Budstikke-Boisen.
Julius Jensen blev udnævnt til ridder af Dannebrog i 1895.