| Kaspar Rostrup | |
|---|---|
Kaspar Rostrup i 2012. | |
| Personlig information | |
| Født | 27. april 1940 Frederiksberg, Danmark |
| Død | 10. november 2025 (85 år) |
| Nationalitet | |
| Bopæl | Frederiksberg |
| Forældre | Haavard Rostrup og Tut Fog Rostrup |
| Børn | Camilla Rostrup, Nicolai Rostrup, Emil Rostrup, Mikkel Rostrup |
| Beskæftigelse | Scene- og filminstruktør |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Teaterkatten (1974) Årets Hæderspris (2017) Statens Kunstfonds hædersydelse (fra 1995) Ridder af Dannebrog (1990) Reumertprisen for årets instruktør (2015) |
| Information med symbolet | |
Kaspar Rostrup (født 27. april 1940 på Frederiksberg, død 10. november 2025) var en dansk instruktør og skuespiller.
Rostrup var uddannet skuespiller fra Det Kongelige Teaters og Aarhus Teaters Elevskole i 1966. Efter endt uddannelse var han kunstnerisk leder af forsøgsteatret Vestergade 58 i Aarhus frem til 1968. I begyndelsen af 1970'erne var han instruktør for flere tv-serier og teaterstykker. I 1981 debuterede han som filminstruktør med Jeppe på bjerget. I 1984 blev han direktør for Gladsaxe Teater, hvor han skabte begrebet totalteater. Han blev i 1992 tilknyttet Nordisk Film.
Det var som instruktør af Dansen med Regitze fra 1989 og tv-serien Bryggeren i 1996, at Rostrup for alvor fik sit folkelige gennembrud. Dansen med Regitze fik Bodilprisen for bedste danske film og Robert for årets danske spillefilm i 1989, samt en Oscarnominering for bedste udenlandske film.