Kinnikinnick

Arctostaphylos uva-ursi var en af flere tørrede planter, der kunne indgå i kinnikinnick, som blev røget i pibe af flere indfødte amerikanere

Kinnikinnick (også stavet kinnikinic,:71 kini-kenick,:313 killickinnick,:309 k’nick k’neck:395 og flere andre måder) er betegnelsen for forskellige blandinger tørrede plantedele, som mange indfødte amerikanere brugte til piberygning, især før kommerciel tobak blev let tilgængelig i det 20. århundrede. :8

”Kinnikinnick” betyder ”det som er blandet” på algonkinsk, enten cree eller chippewa.:692 Kinnekinnick kunne gå under en anden betegnelse i andre stammer, som f.eks. larb blandt blackfoot folket.:528

Kinnikinnick var værdsat af indfødte piberygere for den milde smag:541 og også af mange hvide pelsjægere og tidlige nybyggere, der fandt ren, ægte tobak for stærk.:8

Kinnikinnick i flere varianter

Der var flere varianter af kinnikinnick, men en udbredt blanding bestod af findelt eller smuldret Nicotina rustica (bondetobak), Rhus glabra (koralsumak) og den inderste, tynde bark af Cornus sericea (pilekornel).:8 Andre brugbare kornel-sorter var Cornus amomum:107 og Cornus stolonifera.:57 Lidt tilsat fedt hjalp til at holde det tørrede plantesmulder sammen.:8

Visse arapahoer udelod koralsumakken i deres blend.:71 Tørrede og pulveriserede blade af en sort Viburnum ("arrowwood") var en rimelig erstatning for pilekornel i kinnikinnick.:313 Omahaerne kunne endvidere gøre brug af inderbarken af en bestemt slags vilde rosenbuske.:310 I mangel af den foretrukne Arctostaphylos uva-ursi (hedemelbærris) til kinnikinnick tørrede og pulveriserede indfødte i British Columbia bl.a både roden og bladene af den lokale baldrian (Valeriana sylvatica). Andre alternativer var bladene fra enten rosen- eller tranebærbuske (Vaccinium ovalifolium og Vaccinium parcifolium).:495 For ældre lakotaer interviewet i 2008 var kinnikinnick lig med tørrede plantedele af hedemelbærris.:539

Referencer

  1. 1 2 Anderson, Jeffrey D.: One Hundred Years of Old Man Sage. An Arapaho Life. Lincoln and London. 2003.
  2. 1 2 Thwaites, Reuben Gold (Ed.): Part I of Maximilian, Prince of Wied's, Travels in the Interior of North America, 1832–1834. Early Western Travels 1748–1846. Volume XXII. Cleveland, 1906.
  3. 1 2 Dorsey, J. Owen: Omaha Sociologi. Pp. 211-370. Smithsonian Institution. Bureau of Ethnology. Third Annual Report, 1881-1882. Washington, 1884.
  4. ↑ Donaldson, Thomas: The George Catlin Indian Gallery in the U.S. National Museum (Smithsonian Institution) with Memoir and Statistics. 1885.
  5. 1 2 3 4 Linton, Ralph: Use of Tobacco among North American Indians. Field Museum of Natural History. Anthropology, Leaflet 15. Chicago, 1924.
  6. ↑ Hodge, Frederick Webb (Ed.): Handbook of American Indians North of Mexico. Part 1. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 30. Washington, 1907.
  7. ↑ McClintock, Walter: The Old North Trail. Life, Legends and Religion of the Blackfeet Indians. London, 1910.
  8. 1 2 Margalit, R., S. Watanabe-Galloway, F. Kennedy, N. Lacy, K. Red Shirt, L. Vinson and J. Kills Small: Lakota Elders’ Views on Traditional Versus Commercial/Addictive Tobacco Use; Oral History Depicting a Fundamental Distinction. Journal of Community Health. Vol. 38 (2013). Pp. 538-545.
  9. ↑ Gilmore, Melvin R.: Uses of Plants by the Indians of the Missouri River Region. Reprinted form the Thirty-Third Annual Report of the Bureau of American Ethnology. Washington, 1919.
  10. ↑ Smith, Hubert G.: Like-A-Fishhook Village and Fort Berthold, Garrison Reservoir, North Dakota. Washington: National Park Service, 1972.
  11. ↑ Steedmen, Elsie Viault: The Ethnobotany of the Thompson Indians of British Columbia. Smithsonian Institution. Forty-Fifth Annual Report of the Bureau of American Ethnology. 1927-1928. Washington, 1930.