Der findes kalkmalerier i omkring 600 kirker i hele Danmark, der repræsenterer den største koncentration af bevarede kirkeligevægmalerier i verden. De fleste stammer fra middelalderen og blev i slutningen af 1800-tallet afdækket af Jacob Kornerup (1825–1913), der udførte restaureringsarbejde i 80 kirker over hele landet. De havde været skjult i århundreder, da de efter reformationen blev kalket over, for først at blive afdækket og restaureret i løbet af 1800- og 1900-tallet. I det meste af Europa blev middelalderlige freskoer, som i middelalderen var yderst almindelige, oftest helt fjernet under reformationen eller ved senere ombygninger, eller blot fordi de ældedes. De ældste freskoer, som går tilbage til 1100-tallet, blev malet i romansk stil af kunstnere fra andre dele af Europa, men fra 1300-tallet og frem er de i gotisk stil, udført af indfødte danske malere. Det er disse, der for dansk kunst og kultur anses for at være de vigtigste. I dag kendes kun få af de kunstnere, der står bag kalkmalerierne. Nogle er blot identificeret som den samme person eller værksted, hvis stil går igen i flere kirker som Elmelundemesteren, Brarupmesteren og Unionsmesteren, og endnu sjældnere kender man kunstnerens navn, som det er tilfældet med Morten Maler.
Der skal skelnes mellem disse kirkelige vægmalerier eller kalkmalerier og den generelle betegnelse "fresko", som henviser til alle former for malerier på pudsede vægge eller lofter.
Historisk baggrund
Grønbæk: Romansk kalkmaleri
Malerierne i danske kirker kan meget groft opdeles i to hovedperioder: romansk, begyndende i 1100-tallet, og gotisk, fra midten af 1200-tallet. Som i det meste af Europa var overgangen i malerstil mindre brat end i arkitekturen. Malerstilen er nært beslægtet med naboområderne i Nordtyskland og Sydsverige, især Skåne, som i middelalderen var dansk territorium.
Med udviklingen af kristendommen og opførelsen af stenkirker kom romansk kunst til Danmark fra resten af Europa, især med påvirkninger fra Nordtyskland og det anglo-normanniske område ved Den Engelske Kanal, og muligvis også fra Spanien og Italien. Noget af dette kom utvivlsomt via importerede manuskripter; der findes ingen bevarede "indfødte illuminerede manuskripter af betydning" fra Skandinavien i denne periode. Mange af kirkerne på Sjælland, især dem i Måløv, Jørlunde, Slaglille, Sæby og Kirke Hyllinge, har meget kunstneriske vægmalerier, der går tilbage til 1100-tallet. Farverne blev ofte importeret til betydelige omkostninger, og malerierne, som oftest forestiller figurer, var egentlige freskoer, udført på vådt puds i traditionelle geometriske kompositioner med en blå eller grøn baggrund. Flere sjællandske kirkeapsider har en variant af det sædvanlige motiv Majestas Domini, hvor Kristus er omgivet af evangelistsymbolerne, flankeret af Jomfru Maria og Sankt Johannes samt ærkeengle eller andre figurer.
Den gotiske periode
Der var en lang, men jævn overgang mod gotisk kunst, begyndende i midten af 1200-tallet, men strækkende sig langt ind i 1400-tallet, hvor mange af de flade trækirkelofter blev erstattet af teglhvælv. Hvælvenes krumning krævede nye teknikker i stedet for blot at efterligne billeder fra illuminerede manuskripter. Figurerne står ikke længere på en farvet baggrund, men er malet direkte på den hvide kalk. I stigende grad blev de hvide flader mellem figurerne fyldt med stjerner, blomster, planter og andre ornamenter. Figurerne virker ofte mere konventionelle end i de romanske malerier. Gotiske kirkeudsmykninger findes over hele Danmark og i det sydlige Sverige, og kan ofte identificeres som værende fra værksteder som f.eks. dem i Elmelunde på øen Møn malet af Elmelundemesteren og flere kirker omkring Isefjord i det nordvestlige Sjælland, der er identificeret som Isefjordsværkstedet. Riddere i kamp blev anset som et passende motiv til kirkevæggene.
Efter reformationen
Reformationen satte i det væsentlige en stopper for traditionen med kirkelige vægmalerier i alle protestantiske lande. Den store antikatolske fresko i Brøns Kirke, baseret på et stik fra 1525 af Sebald Beham, er et af de få sådanne værker i Europa.
Eksempler på vægmalerier
I mange danske kirker er vægmalerier blevet restaureret. Nedenfor er listet nogle af de mest interessante eksempler:
Malerierne i Aarhus Domkirke stammer fra 1470 til 1520. Indtil reformationen var de fleste af kirkens vægge dækket af freskoer, men mange gik tabt. Domkirken har stadig 220 m2 freskoer, mere end nogen anden kirke i Danmark. Ét maleri fra før 1470 blev reddet fra den første romanske domkirke i det nordvestlige hjørne, det såkaldte Lazarusvindue, malet omkring 1300.
Sulsted er en lille dansk by lige nord for Aalborg i Jylland. Kirken, opført i anden halvdel af 1100-tallet, er rigt udsmykket med sengotiske freskoer, alle malet af Hans Maler fra Randers i 1548.
I modsætning til andre freskoer i danske kirker blev disse ikke skjult under kalk efter reformationen og har overlevet til i dag.
Freskoerne, som udsmykker skibets loft, skildrer Jesu liv begyndende med hans fødsel i den vestlige del af skibet, fortsætter med begyndelsen af hans lidelse i den midterste del og afsluttes med hans død på korset i den østligste del. Freskoerne i koret viser andre nytestamentlige motiver knyttet til trosbekendelsen og Jomfru Marias liv.
Fanefjord Kirke på øen Møn i det sydøstlige Danmark er rigt udsmykket med freskoer, som blev afdækket fra 1932 til 1934 under ledelse af Nationalmuseet. I 2009 blev en omfattende restaurering af freskoerne afsluttet, hvilket fremhævede deres oprindelige farver og udtryk.
De tidligste malerier, på triumfbuen, blev udført omkring 1350. De viser de fire evangelister samt Sankt Kristoffer og Sankt Georg. De mest berømte freskoer er dog dem fra omkring 1500, der dækker store dele af kirkens loft og øvre vægge. I den såkaldte Biblia pauperum-stil præsenterer de mange af de mest populære historier fra Det Gamle og Det Nye Testamente i typologiske modsætninger. Kunstneren, der kan identificeres ved sit emblem, er kendt som Elmelundemesteren, da han også malede freskoerne Elmelunde Kirke. De varme farver, der spænder fra mørkerød og rustrød til gul, grøn, grå og sort, er karakteristiske.
Keldby Kirke, 4 km øst for Stege, er en af de tre kirker på Møn, der er udsmykket af Elmelundemesteren, sandsynligvis mod slutningen af 1400-tallet. I den såkaldte Biblia pauperum-stil præsenterer malerierne mange af de mest populære historier fra Det Gamle og Det Nye Testamente. Der er også en række tidligere freskoer i kirken, som går tilbage til omkring 1275.
Eksempler i Skåne
Vittskövle Kirke: Kundskabens træ
Skåne, i det sydlige Sverige, var en dansk provins indtil 1658. Mange af dens kirker er udsmykket med freskoer, meget lig de danske i stil.
Der er hundredvis af danske kirker, hvor vægmalerier er blevet opdaget, ofte i meget dårlig stand. I nogle tilfælde er de faktisk blevet kalket over igen, da det ikke blev anset for umagen værd at restaurere dem. På den anden side er mange blevet afdækket og restaureret og kan ses i dag. Nedenfor er, region for region, listet en række kirker, hvor vægmalerier er af interesse.
Højby Kirke i Odsherred Kommune i det nordvestlige Sjælland er udsmykket med talrige freskoer fra omkring 1400, da krydshvælvene blev opført. De mest imponerende forestiller ærkeenglen Gabriel samt Sankt Georg og dragen.
Tuse Kirke nær Holbæk i det nordvestlige Sjælland er rigt udsmykket med både romanske og sengotiske kalkmalerier. Det er dog de sidste, der regnes for at være de fineste værker fra Isefjordsværkstedet, som var mest aktiv fra 1460 til 1480. Billederne skildrer historier fra Det Gamle og Det Nye Testamente, men Jesu liv er særlig interessant, da det kombinerer de bibelske beretninger med billeder af konger, djævle og kvinder, der brygger øl.
Kirke Hyllinge Kirke i det nordvestlige Sjælland mellem Isefjord og Roskilde Fjord har nogle af de ældste romanske kalkmalerier i Danmark. De stammer fra omkring 1125 og er inspireret af byzantinsk kunst. De er placeret på korbuen og viser Maria flankeret af to apostle.
Vigersted Kirke nær Ringsted er også rigt udsmykket med vægmalerier i hvælvene og omkring dørene. Dateret til omkring 1450 blev de genopdaget i 1890’erne og senere restaureret.
Ud over Fanefjord, Keldby og Elmelunde kirker på Møn, som er bredt anerkendt for deres kalkmalerier af Elmelundemesteren, er der flere andre kirker i regionen, som har freskoer.
Rynkeby Kirke i det nordøstlige hjørne af Fyn har en række interessante malerier, der skildrer engle, som spiller på en bred vifte af musikinstrumenter. De er enestående, fordi de blev malet efter reformationen.
Søndersø Kirke i det nordlige Fyn har en række interessante vægmalerier fra begyndelsen af 1500-tallet, især dem, der viser Jesu fødsel og Jomfru Maria.
Øen Læsø i Kattegat ligger ca. 19 km øst for Jyllands halvø.
Vesterø Kirke på øen Læsø er udsmykket med kalkmalerier i korets hvælvinger, der går tilbage til omkring 1510. De skildrer de hellige tre kongers rejse og deres ankomst med gaver til Jesus. De bærer navnene Balthazar, Melchior og Kasper, selvom disse navne ikke optræder i Bibelen. Malerierne blev restaureret i 1982 af Nationalmuseet.
Sankt Hans Kirke i Hjørring, Nordjylland, har et interessant vægmaleri fra omkring 1350 af Sankt Kristoffer, der bærer Jesusbarnet.
Nibe Kirke, ikke langt fra Aalborg, var under restaurering i 1990’erne, da en række freskoer blev afdækket. Ligesom i mange andre kirker fortæller de historien om Sankt Georg og dragen, men der er også et interessant billede af Johannes apostel med hans attribut – giftbægeret.
Hyllested Kirke, 10 km nord for Ebeltoft på Djursland, har en rig samling af freskoer malet af Brarupmesteren fra Falster mellem 1500 og 1520. Ét af dem viser en mand, der skoer en kat.
Grønbæk Kirke, beliggende mellem Aarhus og Viborg, har nogle velbevarede romanske freskoer fra ca. 1225. De viser Jesus omgivet af Jomfru Maria, Peter, Johannes og Paulus.
Skivholme Kirke, ca. 20 km nordvest for Århus, har en samling af freskoer fra 1500 til 1503, som udsmykker hvælvene over skibet. Kunstneren tilhørte sandsynligvis den såkaldte Århus-skole. Malerierne blev afdækket og restaureret fra 1896 til 1899.
Brøns Kirke, beliggende i Sønderjylland syd for Ribe, rummer to lutherske freskoer fra ca. 1530, som sandsynligvis er Danmarks eneste eksempler på kirkelige kalkmalerier med udpræget lutherske budskaber. Den ene viser et himmelsk slot under belejring. En hær ledet af paven og biskopper forsøger at få adgang med magt, mens Kristus – som vogter ved byporten – afviser dem. Et andet billede viser paven og en række biskopper, der fremviser en stor pavelig bulle, forsynet med i alt 11 kirkelige segl, men uden tekst. Det er ukendt, om det altid har været sådan, men tilstedeværelsen af to narre, hvoraf den ene holder et par læsebriller, indikerer, at dette er tilsigtet; den katolske kirke præsenteres som uden indhold. Nedenfor konfronteres en munk, som står foran en gruppe mænd med afladsbreve, af en anden gruppe mennesker med lignende breve. Denne protestscene mod salget af afladsbreve er inspireret af et samtidig træsnit af Nürnberg-kunstneren Hans Sebald Beham, som var udtalt antikatolsk.
↑"Nødebo kirke". nordenskirker.dk. Arkiveret fra originalen 31. januar 2011. Hentet 14. januar 2010.{{cite web}}: line feed character i |title= på position 7 (hjælp)
,_den_30_april_2008,_billede_2.jpg)
