| Knud Borring | |
|---|---|
| Født | 23. april 1838 København, Danmark |
| Død | 2. januar 1915 (76 år) Gentofte, Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Landmand, arkitekt |
| Information med symbolet | |
Knud Christian Borring (23. april 1838 i København – 2. januar 1915 i Gentofte) var en dansk arkitekt.
Han var søn af professor, lærer Lauritz Stephen Borring og Christiane Birgitte Albertsen, blev landmand og var samtidig i tømrerlære om sommeren og på tegnestue om vinteren i 3 år. Som ung forvalter på en række gårde blev Borring interesseret i landsbrugsbyggeri, og han skabte sig i 1860'erne et navn som landets bedste arkitekt på dette felt. Han var tidligt interesseret i beton som byggemateriale – dengang kun anvendt til fundamenter og fæstninger – og han brugte efter franske forbilleder jernbuekonstruktioner i lader og stalde. Han besøgte selv Frankrig og England på studierejser.
Herregårdenes hovedbygninger blev opført i forskellige stilarter, som var den gængse tilgang historicismens tid. De var oftest i røde mursten med udsmykninger i cement og på fundamenter i beton, men den nu nedrevne Brahesholm, tidligere Vedtoftegård på Fyn, blev opført helt i beton som en stor villa med tårne. Borring var desuden optaget af at skabe sundere og lunere boliger til mindrebemidlede, og i sine senere år arbejdede han desuden med spørgsmålet om brandsikring af tagene til landbrugsbygninger, hvor han skabte et tagdæk af profilerede cement-asbestplader. For Borring måtte det æstetiske til tider vige for det hensigtmæssige, men med sin brug af betonstøbning og anvendelse af nye, sikre konstruktionsmetoder til landbrugets bygninger var han en foregangsmand i Danmark.
Han blev gift 8. august 1873 i Vänersborg med Fanny Elvira Nordström (1. januar 1853 på Järpetan, nu Elvenäs, Värmland – 7. oktober 1931 i Stockholm).
Han er begravet på Gentofte Kirkegård.
