

En radiomodtager, radiofonimodtager eller kort radio er et apparat, som kan modtage radiofoni og omsætte signalets modulation til en brugbar form. En radiomodtager kan fx forstærke signalet og sende lydsignal ud i en højttaler, hovedtelefoner - eller data ud i en visningsenhed.
Radiomodtagere kan inddeles efter flere egenskaber. De nævnte inddelingers emner er de mest kendte - der er flere emner:
En radiomodtager har altid en radioforsats - og kan fx have en forforstærker og en effektforstærker.
I radioantennen omdannes radiobølgerne til elektricitet. Den ledes nu via et antennekabel til forsatsen, som udvælger og forstærker den ønskede kanal i et bestemt frekvensinterval. Forsatsen foretager demodulering af det modulerede signal. I en gammeldags retmodtager detekteres signalet direkte på bærebølgens frekvens. Indførelsen af superheterodynmodtagere gav en bedre og mere stabil modtager: En stor del af radiomodtagere arbejder efter dette princip nu.