
Konfessionarius, egentlig kongelig konfessionarius, er i Danmark den officielle titel for den præst, der fungerer som regentens personlige sjælesørger og kongefamiliens præst. Titlen har været anvendt siden midten af 1600-tallet og er i dansk sprogbrug udelukkende bevaret som betegnelse for kongehusets sjælesørger. Embedet er formelt livsvarigt, men indehaverne er efter traditionel kutyme blevet pensioneret. Den kongelige konfessionarius har plads i rangfølgens 2. klasse, nr. 11.
Den kongelige konfessionarius forestår folkekirkelige handlinger inden for kongefamilien, herunder barnedåb, konfirmation, vielser, kongelige bryllupper og begravelser, og fungerer som præst ved mange af de gudstjenester, som kongefamilien deltager i. Handlingerne har historisk fundet sted ikke blot i Christiansborg Slotskirke, men også i de øvrige kongelige slotskirker og i Roskilde Domkirke. Efter en forordning fra 1683 er konfessionarius klædt i fløjl og har ret til at bære fløjlsbaret.
Betegnelsen kommer af det middelalderlatinske confessionarius, egentlig "skriftefader", afledt af latin confessio, som betyder "bekendelse" eller "skriftemål". En skriftefader er i egentlig betydning en katolsk præst, der modtager en persons skriftemål, det vil sige en en persons bekendelse af begåede synder. I protestantisk kirkelig sammenhæng kan skriftemål også betegne præstens bekendelse af synder på menighedens vegne.
Embedet er direkte underlagt kongen og reguleret gennem kongelige resolutioner og reskripter, som almindeligvis og historisk egenhændigt blev underskrevet af monarken. Efter Christian 7.s død i 1808 blev det i højere grad underlagt Overhofmarskallatet. Den kongelige konfessionarius fungerede i praksis som biskop for Hof- og Slotskirken og var ofte, men ikke altid, samtidig slotspræst ved Christiansborg Slotskirke. Embedets indehaver kunne tillige varetage andre gejstlige stillinger; Nicolai Edinger Balle, Jacob Peter Mynster og Hans Lassen Martensen var således også biskopper over Sjællands Stift, mens Johan Andreas Bluhme var generalkirkeinspektør.
Konfessionarius var overordnet for slotspræsterne ved Kronborg, Fredensborg, Frederiksborg og Christiansborg samt i mere midlertidige perioder ved Hørsholm og Frederiksberg. Under embedet hørte desuden hofprædikanter, som havde deres faste kald andetsteds, men var knyttet til kongehuset og hoffet ved kongelig udnævnelse. Konfessionarius havde tidligere skifteret over afdøde hof- og slotsprædikanter samt kirkepersonalet ved slotskirkerne. Denne skifteret blev ved kongelig resolution af 15. juni 1771 overført til Hof- og Stadsretten.
Til embedet var endvidere knyttet en række tillidsposter. De mest omfattende arkivspor stammer fra hvervene som direktør for Den Kongelige Latinskole i Frederiksborg, oprettet ved kongelig resolution af 29. marts 1630, og som direktør for Hillerød Hospital, oprettet ved kongelig resolution af 1. januar 1726. Konfessionarius beklædte desuden direktionsposter ved den kongelige staldetats skole og Frederiks Hospital og viderebefordrede kongelige udnævnelser af feltpræster, blandt andet under Den Store Nordiske Krig 1700–1721.
| Spire Denne artikel om et job eller en stillingsbetegnelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |