Kongeriget Dublin

Kongeriget Dublin
853–1170
Den maksimale udbredelse af Dublin (punk) og andre vikinge-bosættelser (grøn) i Irland
Sprog	Norrønt Oldirsk Mellemirsk
Religion	Nordisk religion Romerskkatolsk
Konger
• ca. 853–871 (første)	Amlaíb Conung
• c. 1160–1170 (sidste)	Ascall mac Ragnaill
Historie
• Etableret	853
• Ophørt	1170
Efterfulgte Efterfulgt af Ciannachta Cualu Lordship of Ireland

Kongeriget Dublin (Oldnordisk: Dyflin) var et norrønt kongerige i Irland, som eksisterede fra cirka 853 e.v.t. til 1170 e.v.t. Det var det første og længstvarende norrøne kongerige i Irland, grundlagt af vikinger, der invaderede området omkring Dublin i 800-tallet. Dets territorium svarede til det meste af det nuværende County Dublin.

Historie

Den første omtale af vikingerne findes i Ulster-annalerne, hvor teksten for 841 e.v.t. lyder: »Hedningene [er] stadig på Lough Neagh«. Fra denne dato begynder historikere at finde referencer til skibsforter eller longphorter, som blev etableret i Irland. Vikingerne kan have overvintret første gang i 840–841 e.v.t. Den præcise placering af longphorten i Dublin er stadig under debat. De nordiske herskere i Dublin var ofte medkonger og var lejlighedsvis også konger af Jórvík i det nuværende Yorkshire. Under deres styre blev Dublin den største slavehavn i Vesteuropa. Oplandene omkring Dublin i den norrøne periode blev kaldt oldnordisk: Dyflinnar skíði.^(p. 24)

Med tiden blev bosætterne i Dublin i stigende grad gælificerede. De begyndte at udvise en betydelig grad af kulturel synkretisme mellem gæliske og norrøne skikke og omtales ofte som norrøne-gælere.

I 988 ledede Máel Sechnaill mac Domnaill den første gæliske erobring af Dublin. Som følge heraf regner nogle grundlæggelsen af Dublin fra året 988, selvom en landsby havde eksisteret på stedet næsten tusind år tidligere.

Omkring år 995 begyndte man at præge mønter i Dublin, og omkring 1025 også på Isle of Man.

I midten af 1000-tallet begyndte Kongeriget Leinster at udøve indflydelse over Dublin. Den sidste konge af Dublin blev dræbt af de normanniske erobrere af Dublin i 1171.

Geografi

Kongerigets udstrækning varierede, men i fredelige perioder strakte det sig omtrent så langt som Wicklow (oldnordisk: Wykinglo) mod syd, Glen Ding nær Blessington, Leixlip (oldnordisk: Lax Hlaup) vest for Dublin og Skerries (oldnordisk: Skere) mod nord. Området Fingal, nord for Dublin, blev opkaldt efter de norrøne beboere, der boede der.

Se også

• Tidlig skandinavisk Dublin
• Uí Ímair

Referencer

Litteratur

• Barrett, JH (2016). "Maritime Societies and the Transformation of the Viking Age and Medieval World". I Barrett, JH; Gibbon, SJ (red.). Maritime Societies of the Viking and Medieval World. The Society for Medieval Archaeology Monograph (series vol. 37). Milton Park, Abingdon: Routledge. s. 1-13. doi:10.4324/9781315630755. ISBN 978-1-315-63075-5. ISSN 0583-9106.
• Downham, Clare, Viking Kings of Britain and Ireland: The Dynasty of Ívarr to A.D. 1014. Edinburgh. 2007.
• Downham, C (2007). "Living on the Edge: Scandinavian Dublin in the Twelfth Century.". I Ballin-Smith, B (red.). West over Sea: Studies in Scandinavian Sea-Borne Expansion and Settlement before 1300. Leiden: Brill. s. 33-52. ISBN 978-90-47-42121-4.
• Forte, Angelo, Oram, Richard, & Pedersen, Frederik, Viking Empires. Cambridge University Press. 2005 ISBN 0-521-82992-5.
• Hudson, Benjamin T., Viking Pirates and Christian Princes: Dynasty, Religion, and Empire in the North Atlantic. Oxford. 2005 ISBN 0-19-516237-4.
• Larsen, Anne-Christine (ed.), The Vikings in Ireland. Roskilde: The Viking Ship Museum. 2001.
• Todd, James Henthorn (ed. and tr.), Cogadh Gaedhel re Gallaibh: The War of the Gaedhil with the Gaill. Longmans. 1867.
• Woolf, Alex, "Age of Sea-Kings: 900–1300", in Donald Omand (ed.), The Argyll Book. Edinburgh. 2004. pp. 94–109.