Kongeriget Rwanda

Ubwami bw'u Rwanda
Kongeriget Rwanda
Uafhængig stat (15. århundredfe–1897)
A protektorat under Tysk Østafrika (1897–1916)
Del af Ruanda-Urundi (1922–1961)
ca. 1650–1961
Kongeriget Rwandas nationalvåben
Nationalvåben
Kongeriget Rwandas placering
Rekonstruktion af et historisk kongepalads i Nyanza.
Rekonstruktion af et historisk kongepalads i Nyanza.
Historie 
• Etableret
ca. 1650
• Ophørt
1961
Efterfulgt af
Første Rwandiske Republik

Kongeriget Rwanda (også kendt som Nyiginya-kongeriget eller Nyginya-dynastiet) var et bantu-kongerige i det moderne Rwanda, som voksede til at blive styret af et tutsi-monarki. Det var et af de mest centraliserede kongeriger i Central- og Østafrika. Det blev senere annekteret under tysk og belgisk kolonistyre, mens det bevarede noget af sin autonomi. Tutsi-monarkiet blev afskaffet i 1961 efter etnisk vold udbrød mellem hutuerne og tutsierne under den rwandiske revolution, der startede i 1959. Efter en folkeafstemning i 1961 blev Rwanda en hutudomineret republik og fik sin uafhængighed fra Belgien i 1962.

Efter revolutionen bleb monarkiet afskaffet, og den afsatte Kigeli V bosatte sig til sidst i USA, og siden da har monarkister opretholdt et eksilhof uden for Rwanda. Den nuværende tronprætendent i Rwanda er Yuhi VI.

Historie

De senere lande i Rwanda var oprindeligt beboet af Twa-folket, der hovedsageligt levede som jægere, samlere og keramikere. Hutuerne migrerede til området omkring år 1000 og beskæftigede sig med landbrug. De udviklede et politisk system baseret på stærkt centraliseret regeringsførelse og skabte en række fyrstedømmer. Bølger af kvægavlere, tutsier, bevægede sig, fra det femtende til det sekstende århundrede, sydpå ind i regionen. En række landsbyer i den nordøstlige del af landet blev styret af tutsi-høvdinge, hvis krigere og ledsagere konkurrerede om jord. Generelt gjorde de forskellige hutu- og tutsi-grupper, der ryddede skovområder i Rwanda, efterfølgende krav på et arveligt ejerskab af dette land, hvilket resulterede i udviklingen af slægtskrav på visse territorier (kaldet ubukonde). Medlemmer af slægten opretholdt traditionelt autonomi i deres respektive territorier, hvilket begrænsede den tidlige magt for de udviklende stater i Rwanda.

Tidspunktet for starten af Kongeriget Rwanda er ukendt, da dets historie traditionelt blev overleveret i mundtlige fortællinger med usikker pålidelighed. Traditionelt blev grundlæggelsen af Rwanda tilskrevet den legendariske helt Gihanga, som også blev tilskrevet opfindelsen af ilden og skabelsen af koen. Selvom Gihanga af mange rwandere betragtes som en historisk figur, har historikere anset ham for at være mytisk. Uanset hvad synes den historiske oprindelse af det endelige kongerige Rwanda at dateres til en periode fra det 14. til det 16. århundrede, hvor et lille høvdingedømme centreret på Gasabo-bakken opstod. Dette tidlige rige, beskrevet som "Gasabos Rwanda" af historikere, udvidede sig gradvist og forenede andre høvdingedømmer til en større, centraliseret stat omkring Muhazi-søen, nær Kigali. Forskere er forskellige, når de peger på den tidligste "konge" af Rwanda; historikerne Rutayisire Byanafashe og Paul Rutayisire tilskriver denne rolle Ruganzu Bwimba, hvorimod historikeren Jan Vansina betragtede Ruganzu II Ndoli som den sande grundlægger af riget. Uanset hvad blev det, der nu er det centrale Rwanda, absorberet af det ekspanderende rige i det 16. århundrede, og de omkringliggende hutusamfund blev undertvunget af Ruganzu II Ndoli i det 17. århundrede.

Tilbagegang og kolonisering

På grund af sin isolation var Rwandas engagement i slavehandelen i Det Indiske Ocean ekstremt begrænset indtil slutningen af det 19. århundrede. De første europæere ankom først til Rwanda i 1894, hvilket gjorde Rwanda til en af de sidste regioner i Afrika, der blev udforsket af europæere. Da Kigeli IV Rwabugiri uventet døde af sygdom i slutningen af 1895, gik staten ind i en krisefase. Hans efterfølger, Mibambwe IV Rutarindwa, blev udfordret af en klike ledet af den magtfulde Bega-klan under Dronningmoder Kanjogera. Konflikterne ved hoffet eskalerede i 1896, da en bevæbnet ekspedition fra Fristaten Congo forsøgte at annektere det sydvestlige Rwanda. Mibambwe IV Rutarindwa sendte de bedste og mest loyale enheder fra den kongelige hær mod angriberne, men rwanderne led et stort nederlag i slaget ved Shangi . Selvom Fristaten stadig trak sig tilbage på grund af interne problemer, skadede nederlaget i høj grad Mibambwe IV Rutarindwas politiske position og svækkede den rwandiske kongelige hær. Bega-fraktionen udnyttede dette ved at iværksætte Rucunshu-kuppet, vælte Mibambwe IV Rutarindwa og drev ham til selvmord. I hans sted blev Kanjogeras mindreårige søn Yuhi V Musinga installeret som en marionethersker. Rwanda faldt efterfølgende ind i en periode med interne stridigheder og uroligheder.

I 1897 etablerede Tyskland sig i Rwanda og dannede en alliance med kongen, hvilket indledte kolonitiden.