Strafferet (også kaldet kriminalret) et offentligretligt retsområde. Strafferet betegner den juridiske disciplin, der omhandler kriminalitet og dens følger, og som giver mulighed for at idømme lovovertræder en straf. Sådan står strafferetten i modsætning til civilretten.
Gennem strafferetten ønsker man fra lovgivers side reguleringen af de typer af adfærd der strider mod retsnormen (fr). Det drejer sig mest iøjnefaldende om vold, tyveri, bedrageri, rufferi og mord samt voldtægt. Samtidig er det strafferetten, der udstikker rammerne for den danske straffelov, og herigennem for politi- og anklagemyndighedens praksis.
I dansk strafferet er sanktionen for en lovovertrædelse, der fører til domfældelse, typisk enten bøde eller frihedsstraf. Strafferet er tematisk beslægtet med kriminologi. Men strafferet og erstatningsret udgør to forskellige juridiske discipliner, for erstatningsret er en formueretlig (privatretlig) disciplin.
Specialleksikonet Juridisk Ordbog definerer strafferet som "Den del af retssystemet, der omfatter reglerne om forbrydelse og straf; dvs. betingelserne for strafansvar og de strafferetlige sanktioners beskaffenhed, fastsættelse og fuldbyrdelse. Et tilgrænsende fagområde er kriminalpolitik."
Den centrale strafferetlige lovgivning i dansk strafferet findes i straffeloven; idet straffeloven udgør den generelle lov, lex generalis. Dertil kommer en lang række speciallove (også betegnet lex specialis): Eksempelvis færdselsloven og knivloven samt våbenloven, der også giver mulighed for at idømme straf. Ydermere giver udlændingeloven hjemmel til at idømme en kriminel udlænding udvisning. Endelig findes der en militær straffelov.
Af øvrige strafferetlige speciallove findes jagtloven og lov om euforiserende stoffer. Hertil kommer gældsinddrivelsesloven, og politiloven samt straffuldbyrdelsesloven og voldsofferloven samt evt. konkursloven. Desuden findes ændringslov nr 1174 af 08/06/2021. Endvidere er retsplejeloven samt anerkendelses- og fuldbyrdelsesloven samt Grundloven samt Menneskrettighedskonventionen (EMRK) også relevante for strafferet. Endelig hører ægtefælleskifteloven og dødsboskifteloven også til strafferetlige love.
Der findes flere andre strafferetlige principper. Der gælder også der et princip om forbud mod analogi; der gælder yderligere et forbud mod vilkårlighed. Yderligere gælder der en række strafferetlige ansvarsbetingelser.
Der gælder princippet om, at rimelig tvivl skal komme den tiltalte til gode.
Det følger af den materielle sandheds princip, at domstolen skal finde frem til sandheden.
Uvidenhed om loven kommer dig til skade, for uvidenhed om, hvorvidt en handling er ulovlig, fritager ikke for straf; retsvildfarelse er strafbar.
Artikler
Kompendier
Bøger
| Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |