Landemode

Landemode (også benævnt provstemode) er betegnelsen for et årligt og regelmæssigt afholdt møde i et stift, hvor administrative kirkelige sager afgøres. Mødet samler stiftets provster og afholdes under forsæde af den lokale biskop og stiftamtmand. Den trykte beretning, der redegør for, hvad der er passeret på landemodet, kaldes en landemodeakt.

Frem til 1992 fungerede landemodet tillige som en gejstlig appeldomstol (også kaldet landemoderet), der udgjorde appelinstansen for gejstlige sager, som var anket fra provsteretten. Når landemodet trådte sammen i denne dømmende egenskab, bestod selve retten udelukkende af biskoppen og stiftamtmanden, mens domprovsten agerede protokolfører, og to provster eller præster medvirkede i egenskab af vidner.

Referencer

1 2 Bekendtgørelse af lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager, LBK nr 5 af 03/01/2007 (indarbejder LOV nr 336 af 14/05/1992).
1 2 3 Berge, Susanne; Jexlev, Thelma; Petersen, Niels, red. (1977). Ordliste til brug for medarbejdere ved Rigsarkivets 2. afdeling (PDF). Renskrift ved Annelise Støvring; teknisk vejledning ved Steen Zangenberg. København: Rigsarkivets 2. afdeling. s. 137. Hentet 2026-07-12 – via Danskernes Historie Online – Slægtsforskernes Bibliotek.

Spire

Denne artikel om kristendom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[:0-1] 1 2 Bekendtgørelse af lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager, LBK nr 5 af 03/01/2007 (indarbejder LOV nr 336 af 14/05/1992).

[rigsarkivet-2] 1 2 3 Berge, Susanne; Jexlev, Thelma; Petersen, Niels, red. (1977). Ordliste til brug for medarbejdere ved Rigsarkivets 2. afdeling (PDF). Renskrift ved Annelise Støvring; teknisk vejledning ved Steen Zangenberg. København: Rigsarkivets 2. afdeling. s. 137. Hentet 2026-07-12 – via Danskernes Historie Online – Slægtsforskernes Bibliotek.