Red Dwarf

'Red Dwarf'
Logo for seriens første søson
Information
OriginaltitelRed Dwarf
GenreScience fiction/Sitcom
Skabt afRob Grant (52 afsnit, 1988-1999)
Doug Naylor (52 afsnit, 1988-1999)
Paul Alexander (5 afsnit, 1997-1999)
MedvirkendeChris Barrie
Craig Charles
Danny John-Jules
Robert Llewellyn
Norman Lovett
Hattie Hayridge
Chloë Annett
Spilletidca. 30 minutter pr. afsnit
SprogEngelsk
Sæsoner og afsnit
Antal afsnit55
Produktion
Produktionsår1988 - 2009
ProduktionslandUK
Udsendelse
Oprindelig kanalBBC Two (1988-1999)
Dave (2009)
Først sendt i DK1992
Sidst sendt i DK1999
Links
Officiel hjemmeside
Red Dwarf på IMDb (engelsk)

Red Dwarf, også kendt på dansk under titlen Langt ude, er en britisk science-fiction sitcom, der hovedsagligt består af otte sæsoner som blev sendt på den britiske tv kanal BBC Two imellem 1988 og 1999. Serien har fået international kultstatus og er den serie, der har kørt længst på BBC Two. Red Dwarf er skabt af Rob Grant og Doug Naylor, der sammen skrev allle afsnit i de seks første sæsoner. Idéen havde de fra en af deres tilbagevendende sketches, Dave Hollins- Space Cadet, som indgik i radioprogrammet Son of Cliché på stationen BBC Radio 4.

Handlingen i Red Dwarf foregår tre millioner år ude i fremtiden på mine-rumskibet af samme navn. Selvom serien udspilles i et science-fiction miljø, er det centrale i serien samspillet mellem de medvirkende hovedpersoner: Dave Lister, det eneste nulevende menneske), Arnold Rimmer, et hologram af et afdødt besætningsmedlem, Cat, en humanoid der nedstammer fra en kat, Holly, rumskibets computer, Kryten, en androide introduceret i sæson 2, og Kristine Kochanski, en kvinde fra et parallelt univers introduceret i sæson 7.

På dansk TV

På dansk TV blev serien sendt allerførste gang i 1992 på kanalen TV2, under titlen Langt ude, og kørte på kanalen i nogle årrækker indtil 1999. Det sidste afsnit af sæson 8 blev vist på TV2 i 1999. Serien er aldrig blevet vist på TV2 igen sidenhen, ej heller da serien gjorde sin genkomst med sæson 9 i 2009 eller med sæson 10 i 2012, men serien kan streames på Apple TV+ og Amazon Prime Video i Danmark.

Personer

Hovedpersoner

Person Skuespiller Sæson
David ListerCraig CharlesI - Back To Earth
David "Dave" Lister er det sidste levende menneske i det kendte univers, grundet et udslip af radioaktiv stråling på rumskibet Red Dwarf, som tvinger ham til at blive holdt i stase i tre millioner år, hvilket han oprindeligt kom, som en straf for at have bragt en kat om bord på skibet.
Arnold RimmerChris BarrieI - Back To Earth
Arnold Judas Rimmer er Listers overordnede, som er bragt tilbage til live i form af et hologram, respræsenteret ved symbolet "H" som han har i panden. Rimmer er særdeles upopulær blandt skibets besætning, og er ofte offer for fornærmelser og drengestreger.
The Cat (Kat)Danny John-JulesI - Back To Earth
Denne person har intet navn udover The Cat, og bliver ofte blot kaldt Cat. Han er en humanoid efterkommer af huskatten Frankenstein, som Lister havde bragt om bord på skibet.
KrytenDavid RossII (gæsteoptræden)
Robert LlewellynIII - Back to Earth
Kryten er en neurotisk robottjener, med menneskelige træk. Kryten bliver af mandskabet på Red Dwarf reddet fra skibet Nova 5, hvor han var personlig tjener for skibets tre kvindelige besætningsmedlemmer. Lister lærer Kryten at gå imod sin oprindelige programmering for derved at få en mere udpræget og menneskelig personlighed.
HollyNorman LovettI,II, VII & VIII
Hattie HayridgeIII - V
Holly er skibets kunstige intelligens, i form af et hoved uden krop, som bliver vist på skibets skærme. Holly proklamerer en IQ på 6000, men som formentlig er langt lavere nu, efter tre millioner år alene, grundet "Computer demens".
Kristine KochanskiClare GroganI,II & VI (gæsteoptræden)
Chloë AnnettVII, VIII, Back to Earth (gæsteoptræden i Back to Earth)
Kristine Z. Kochanski er Red Dwarfs navigationsofficer, og var offer for Listers begær før hun blev slået ihjel af radioaktiv stråling.

Sæsoner og afsnit

Red Dwarf består af otte sæsoner, med seks til otte afsnit i hver, plus tre nyere særafsnit – i alt 55 afsnit. Seriens første otte sæsoner blev sendt i perioden 15. februar 1988 til 5. april 1999, mens seriens særafsnit blev sendt i april 2009, omtrent ti år senere, i anledning af Red Dwarfs 21 års jubilæum.

Sæson I

Sæson II

Sæson III

Sæson IV

Sæson V

Sæson VI

Sæson VII

Sæson VIII

Særafsnit

Eksterne henvisninger

Kilder

  1. ↑ BBC – Worldwide Press Office – Red Dwarf on DVD
Spire
Denne artikel om et tv-program er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.